Porebeton som underlag for espalierstativer

Porebeton har en god isolerende virkning, men også en betydeligt lavere trykstyrke end "normale" mursten. Her spiller "specielle puds" også en rolle. Over vinduer skal man muligvis regne med rulleskodder, som man ikke må bore i. Over vinduer (overliggere) og i området omkring etage lofter, ringankre og vægintegrerede understøtninger forekommer det ofte, at disse som betonelementer er forskudt og forsynet med et lag varmeisolering (4 - 10 cm), der flugter med væggen, inden den endelige puds påføres jævnt. På denne måde undgås kuldebroer i området omkring betonelementerne. Her kan der opstå problemer med fastgørelsen af espalierstativer af reb eller træ – se nedenfor. Disse steder er ikke længere synlige efter pudsningen, men kan mærkes ved at banke på dem. Derfor undersøges alle områder med porøs beton for skjult varmeisolering ved hjælp af en banketest, inden der tegnes. Hvis det ikke er muligt at undgå at bore i et sådant område, skal der anvendes rebholder WM 12XX2. Ved boring i betonoverliggere og lignende kan der opstå armeringsrammer.

De lette og mellemstore konstruktioner "Classic" og "Premium" kan stort set anvendes uden problemer, forudsat at der foretages speciel boring eller endda "slagning" (se nedenfor). Den tunge konstruktion er særligt velegnet (limning – der er ikke behov for sigtehylstre ved porøs beton).

Enkle byggesæt og den mellemstore konstruktion "Eco" kan også anvendes under visse betingelser, men i så fald skal de respektive plastdübel først limes fast med kompositmørtel. Sådan limning skal foregå med et konisk borehul, der er større bagtil ("underskæring"), ved at trykke den roterende bor mod borehullets væg og fræse denne lidt ud. En særlig kraftig underskæring – med hjælpemidler eller specialbor – med en udvidelse på 20-25 grader kan tidoble holdeværdierne!

Den massive konstruktion kan også anvendes, men hullerne skal være "støbt" eller slået (se nedenfor). For detaljer se holder WM 12153.

Vægge af "gasbeton" eller porebeton kan som regel bores godt, hvis de eventuelt isolerede problemområder udelades eller behandles særskilt. Alle boremaskiner i vores sortiment er egnede. Der forborres altid først uden slagboremaskine og med en mindre boremaskine. Hold øje med, hvor dybt under pudset du rammer porøs beton, hvilket ofte kan ses på konsistensen af boremalet. På den måde kan du se, om der er tale om specialpuds (med en tykkelse på mere end 2 cm), da sådanne vægge er mindre bærende og skal behandles særskilt.

Det bedste ville være at afslutte boringen efter at have gennemboret pudslaget og derefter kun slå hullet dybere med specialværktøj, der er almindeligt i faghandlen (stempel eller "por betonstempel"), nemlig med hammerværket på en borehammer eller også med hånden med en hammer. Dette fører til en komprimering af materialet og til væsentligt bedre fastgørelsesværdier efter dybning.

Hvis dyvelerne stadig ikke sidder fast efter boring eller selv efter "slagning" af borehullerne og "drejer rundt", bores hullerne konisk bagud, og dyvelerne limes fast som beskrevet ovenfor.

Hvis du ikke ønsker at arbejde med kompositmørtel, kan du alternativt bruge specialdyvler fra Fischer (GB 8, GB10 og GB14), som vi gerne sender dig, hvis du har brug for det.

Brug også vejledningen under "Borearbejde".