Generelle problemer med facadepuds

Som billedet viser, er facadepuds følsomt over for dyvler. Særligt problematisk er sidetrykket som følge af bevægelige, ikke-afstivede øskeskruer. Jo tyndere deres skaft er og jo større deres afstand til væggen er, desto mere trykker deres skaft som en udkragning under belastning på dyvelhalsen og pudset omkring borehullet. Dette medfører mikrorevner og kraterformede udbrud omkring hullet.

Tætning spiller også en rolle. Selvom vand, der trænger ind i et borehul efter en regnbyge, kan fordampe igen, er det alligevel vigtigt at minimere varigheden af sådanne gennemvædninger. Summen af alle gennemvædningsintervaller er stort set proportional med slitage af puds på det pågældende sted. Som med veje om vinteren er frostsprængninger i mikrorevner særligt skadelige.

Pudsetykkelser på over 2 cm kan være problematiske, derfor behandles specialpuds separat. Puds med meget grove strukturer skal derimod slibes og glattes lidt i området omkring en vægbeslag, så tætningsskiverne sidder optimalt. Under facadepudset kan blandet murværk, bindingsværk og lignende give problemer. Læs mere om dette under Uralt-Mauerwerk.

Alle konstruktionsmetoder og beslag, hvor borehullet dækkes med en skive og en pakning, er egnede. Hermed bliver også små borehuller dækket og skjult. Af de mellemstore konstruktionsmetoder foretrækkes "Classic" og "Premium", da de muliggør en dybere og mere stabil forankring end "Eco".

Den enkle konstruktion er derimod kun begrænset egnet. Dens plastdübel med "krave" passer dog allerede noget bedre til pudsede vægge, fordi de bedre styrer den udstående gevindskrue, reducerer belastningsbetingede bevægelser og sidetryk og dermed forhindrer afskalninger på facadepuds. Problemet med gennemvædning forbliver dog delvist. Derfor er den "enkle" konstruktion med sine synlige dyvler uegnet, i det mindste til repræsentative vægge.