Med pæleopdræt kan man dyrke en vinranke hvor som helst i haven, hvor der er sol! Med flere pælevinstokke ("Stickelreben") i rækker eller grupper kan man endda skabe en lille vingård helt uden trådrammer.
Vinen plantes ved en ca. 1,5 - 2 m høj pæl og behandles i henhold til vejledningen for det første år. Afstanden mellem flere pælvinstokke er ca. 1 m. I det andet år skal væksten vurderes, hvorefter en af de to nedenstående former for opbinding vælges.
Til stærkt voksende sorter og sorter, hvis nye skud vokser ret opret og næppe spreder sig busket i rummet. Opbygningen vises nedenfor.
Her trækkes en hovedskud op ad pælen lodret eller vikles endda omkring den. Denne pæleopbinding er især kendt i Østeuropa, i det sachsiske Elbtal og ved Mosel. Den er velegnet til svagt og middelstærkt voksende vinstokke, dvs. vinstokke med meget bøjelige skud. Vinstokken trækkes som en snor, og du kan finde grafikker til opbygningen der.

Billede 05: Frugttræsbeskæring. Den øverste gren bliver lang og beskæres til en "bue" med 8-12 øjne, afhængigt af udviklingen. Den skal i år levere skud med frugter.
Den nederste gren formes til en "erstatningsknop" og beskæres tilsvarende. Den leverer to kraftige skud til det følgende år, hvoraf det ene igen bliver til en frugtgren og det andet til en ny erstatningsknop.

Billede 06: Nu er vinstokken i princippet færdig opdyrket, nemlig på en kort stamme med en "afgang" i den øverste del, der omfatter frugtstokken og erstatningsknoppen.
Frugtstokken bøjes forsigtigt, eventuelt "masseres" den først stykke for stykke, indtil den knaser, og bindes derefter fast som en "hel bue". Du kan finde flere detaljer om dette og også fortsættelsen for de følgende år under lang beskæring. Om sommeren bindes skuddene løst til pælen og behandles i henhold til sommerbeskæringen.

Billede 07: Forsnit analogt til billede 04. På den fremtidige erstatningsknop er knopperne imidlertid ugunstigt fordelt, fordi det ikke er den 2., men den 3., der står yderst. Ved denne beskæringsform er det imidlertid absolut nødvendigt, at den fremtidige frugtstængel trækkes ud af en yderste knop, da stænglen ellers ikke kan modstå den kraftige bøjning med snævert radius og knækker. Derfor skal man i dette tilfælde gøre følgende:

Billede 08: Frugttræsbeskæring analogt til billede 05. Erstatningsknoppen skæres dog til 3 øjne, så der ved knoppens ende er en knop, der peger mere udad, væk fra plantestokken. Den midterste knop er overflødig og forstyrrende og bør helst fjernes med det samme ved vinterbeskæringen, ellers glemmer man let denne arbejdsgang.

Billede 12: Begyndelsen af det 5. år, efter beskæringen. Bindingen blev løsnet, og den langsomt tykkere stamme blev flyttet lidt til højre på pælen. Fra det lige opstående erstatningsknop fra det foregående år (billede 11) blev der igen dannet en ny frugtstok og derunder et nyt erstatningsknop. Denne proces gentager sig år efter år og er beskrevet i detaljer under lang beskæring.