Plantning af vinstokke

Afskårne, træagtige skud kan bruges til at dyrke nye, sortrene vinstokke. Det nemmeste er at stikke disse træstykker ned i jorden, deraf navnet "stikling" (se nedenfor). Sådanne uforædlede vinstokke er dog forbudt, i hvert fald i vinområder, fordi de kan sprede vinlus. Derfor podes vinplanter. Til dette formål samles stiklinger af den ønskede vinstoksort med stiklinger af en robust vild vinstok ("understamme"), indtil de to vokser sammen. Der findes forskellige understammer, men til hobby-spisebrug anvendes ofte den særligt vækstkraftige "5 BB" for at sikre hurtig vækst i starten. For vinstokke som "Muskat bleu", der i sig selv er kraftigt voksende, fører denne kombination imidlertid til "knüppelvækst" i den frugtbare have, og vinstokke kan da næsten ikke kontrolleres ved beskæring. FassadenGrün sørger derfor for den rigtige kombination af vinstok og grundstamme.

Efter forædlingen kommer stiklingerne til "vinplanteskolen" og gennemgår deres "0. år", en slags forskole: De plantes i jorden på friland, så underlaget kan slå rod, den "ædle gren" skyder og vokser til ca. 2 m. Om efteråret beskæres vinstokke over podestedet og graves derefter op sammen med rødderne, dyppes i paraffin (beskyttelse mod udtørring), bundtes og opbevares i kølerum. Om foråret overtages de af FassadenGrün og sælges som "rodløse vinstokke".

FassadenGrün leverer vinranker med bare rødder fra marts til april (maj). Den PE-folie, der eventuelt er viklet omkring rødderne, tjener som beskyttelse mod udtørring, men fjernes inden plantningen. Hvis plantningen ikke kan finde sted inden for få dage, kan vinstokke opbevares et køligt, skyggefuldt sted (køleskab) i et stykke tid, men de skal fortsat beskyttes mod udtørring og lys. Solindstråling under PE-folien fører til en drivhuseffekt med for tidlig spiring af knopperne, der hviler under paraffinkappen.

Før plantningen sættes vinstokke med rødderne i vand i ca. 1 dag. De ca. 15 cm lange rødder indeholder værdifulde reserver og beskæres IKKE igen. Plantningen foregår således, at den paraffinerede top stikker ca. 10 cm op over jorden. Spiring kan tage ca. 1-4 uger, afhængigt af vinstokkens vækststadium og vejrforholdene. Den stærkeste skud bindes forsigtigt til staven, når den har nået en længde på 15-20 cm, og alle andre skud brydes af. Takket være forkulturen er vinstokke så stærke, at de kan gennemgå det første år med det samme.

Fra maj kan du få containervinstokke fra FassadenGrün. Til dette formål bliver vinstokke med bare rødder potteplantet og dyrket med én skud. De har altså allerede været dyrket i friland i vinstokskolen (forskole – 0. år). Her er der ingen behov for vanding og beskæring.

Alle vinstokke trives bedst med en planteplads på 0,5 til 1 kvadratmeter. Hvis dette ikke er muligt – f.eks. på fortovet foran husmure – er en udsparing på størrelse med en tallerken tilstrækkelig, hvis den omgivende belægning er rimelig vandgennemtrængelig.

Vigtigt i haven: Vinplanter må ikke plantes i nærheden af træer, buske, nåletræer eller ved siden af andre gamle vinstokke, da de ellers ikke kan udvikle sig på grund af rodpresset. Det er dog muligt at plante flere druesorter sammen i en plantegrav (bueplantage) for at opnå sortdiversitet!

Normalt plantes der om foråret, men containerplanter kan plantes hele året rundt, så længe jorden er frostfri. Plantehullet skal graves mindst to spade bredt og dybt, og undergrunden skal løsnes. Eventuelt skal der installeres dræning, da vinstokke ikke tåler vandmætning! Sæt en plantepæl. Læg derefter et underlag af (sigtet) fin jord, sæt vinstokken i plantehullet, fyld plantejord på, tramp det forsigtigt fast, dann en vandingsring og vand med 5-10 liter vand. Den kugleformede podeknop skal til sidst stikke ca. 8-12 cm op over jorden. Den eventuelt stadig tilstedeværende paraffinskive beskytter mod udtørring og smuldrer senere væk.

Derefter bindes vinstokkens "rodstang" (under podningsstedet) til pælen. Den kraftige hovedskud bindes også fast, og eventuelle yderligere skud brydes af og fjernes. Planteskiven kan mulkes. I det fri landskab er det nødvendigt at beskytte mod afgnavning fra rådyr, kaniner osv.

I det fri er det nødvendigt at beskytte mod vildt som kaniner og rådyr, f.eks. med en indhegning af plast eller trådnet. I haven kan snegle i undtagelsestilfælde æde de unge skud, så det kan være nødvendigt at kontrollere dem dagligt. Omstrejfende kæledyr kan knække de nye skud. Takket være såkaldte "sovende øjne" formår vinstokke dog at skyde 1-2 gange til efter et uønsket brud eller afgnavning af de unge skud. I sådanne tilfælde skal du beskytte vinstokken særligt og vente ca. 2 uger igen.

Først og fremmest: Beskyttede druesorter må ikke formeres ved hjælp af stiklinger! Uanset dette er formering med stiklinger også forbudt i de tyske vinområder på grund af risikoen for vinlus. Uden for vinområderne er der ikke noget forbud, men også her bør der plantes podede vinstokke, da de takket være "understammen" er mere vækstkraftige og bedre kan klare jorden. På trods af disse ulemper kan formering med stiklinger være interessant for historiske vinstokke og beskrives derfor kort her. Stiklinger, der er skåret i slutningen af vinteren (ca. 3-5 øjne), indpakket i PE-folie og opbevaret i køleskabet, lægges i vand i nogle timer og sættes derefter sammen med en plantepæl i plantehullet. Jorden skal bestå af en blanding af havejord og sand. Stiklingen sættes ned, så knoppernes spidser peger let opad (oprindelig vækstretning) og så dybt, at den øverste knop stadig stikker op over jordoverfladen. Derefter vandes og dækkes med en lille bunke sand. I de følgende uger skal plantestedet holdes fugtigt, og så snart der kommer skud, skal det bindes forsigtigt fast. Det hele kan også foregå i en plantebeholder på et beskyttet sted, hvorefter det senere udplantes.

Har du købt containerplanter andetsteds og har nu problemer? Det kan skyldes dyrkningsmetoden, for det er naturligvis billigere at plante de netop podede vinstokke (se ovenfor) direkte i containere og sætte dem på hylderne. Det sparer et år. Da de allerede er blevet fremskyndet under glas i slutningen af vinteren, er de også mindre hårdføre, de grønne blade falder muligvis offer for sen frost i maj, og så er planterne væk... Et andet problem er pottevinstokke, der allerede har en eller flere forvedede stængler over podningsstedet. Dette er varer fra sidste år, der igen står på hylden. Disse vinstokke skal hellere beskæres tilbage til podestedet og behandles som 1. års planter. Og gamle, knudrede vinstokke i meget store krukker er vinstokke, der er fjernet fra vinmarker i forbindelse med regelmæssig rydning. De er – som næsten alle vinmarkssorter – for det meste meget modtagelige for meldug.