Udtyndingsbeskæring af vinstokke

En vinranke kan være gammel og knudret, have sammenflettede, tykke stammer og alligevel være helt intakt. Grenene vokser tæt på væggen, planten er tæt bevokset og ofte "grøn" helt ned til jorden (billede 01), den har sunde blade og druer.

Andet er tilfældet på billede 02: En forsømt husvin har meget grene med svage skud og ofte også syge blade. Undertiden er der allerede meget tørt dødt træ i grenene. Det grønne er samlet set kun sparsomt, hænger langt over eller væk fra muren og strækker sig primært til de øverste områder.

Dette spørgsmål er det næste, der melder sig, og det afhænger også af meldugangrebet. Kendere kan også om vinteren se angrebet på typen og udseendet af tørrede bær, som oftest stadig hænger på nogle druer. Hvis de er sprunget op i form af sprækker, så kernerne kan ses, er dette et sikkert tegn på et kraftigt meldugangreb ("frøbrud"). Også lilla, net- til pletformede misfarvninger på det ellers ret lysebrune træ fra det foregående år er tegn på meldug.

Meldug alene kan også opstå på en egentlig robust, endda svampetolerant vinranke, hvis den er blevet forsømt, og kræver ikke nødvendigvis rydning. I mellemtiden er der nok nyplantede og egentlig "gode", fordi svampetolerante vinstokke, der står uplejet, og hvis ubeskårne skudvirvar efter nogle år giver hovedpine. Disse stokke er under alle omstændigheder værd at bevare.

Men hvis de ovenfor beskrevne og på billede 02 synlige tegn på dårlig vitalitet og meldug forekommer samtidig, kan vinstokken ikke bevares uden professionel sprøjtning, og det er bedre at rydde den.

Hvis vinstokken skal blive stående, foretages der en udtyndingsbeskæring. Først udtyndes stammen ved at forkorte de tykke stammer eller, afhængigt af det samlede billede (fri vifteform), også skære dem helt af. Derefter fjernes mange af de resterende tyndere sideskud. Der efterlades kun nogle få godt træagtige skud fra sidste år – genkendelige på deres lysebrune, gråbrune eller brunrøde farve – med en afstand på ca. 15 til 60 cm langs stammen. Disse skud formes senere til nye aflægger og bør så vidt muligt springe ud direkte eller i det mindste tæt på stammestrukturen. Det er bedst, hvis det er vandskud fra det foregående år. Af disse skud beskæres de nederste tendensielt kortere (kegler og strekere), de øverste længere (strekere og "buer").

I værste fald findes der slet ingen skud fra det foregående år tæt på stammen, og så er der kun en rest af stammeværket tilbage, hvorfra der så vokser nye skud ud af "sovende" øjne, som ved enny opbygning.

Nu formes de enkelte grene i overensstemmelse med den ønskede form. Oftest vil det først være den frie gaffelform (billede 03). Derefter følger binding. Det finpudses, så alle nye skud med mere end 4-6 øjne bindes vandret, hvis det er muligt uden at knække skuddene. På denne måde sikres en mere jævn udspiring. I de følgende år formes de nye skud derefter i overensstemmelse med den valgte opbindingsform.