Den egentlige beskæring af vinranker finder sted om vinteren. I det tidlige forår følger den separat beskrevne "udbrudning", senere eventuelt "sommerbeskæring". Imellemtiden – i det sene forår, omkring maj/juni – er det undertiden nødvendigt at "toppeskære", men kun hvis vinstokke er meget kraftigt voksende eller kendt for at være "blomsterfølsomme". På denne måde forhindres "risling". Du kan finde detaljer på denne side.
Vinstokke med kraftig vækst har tendens til at producere meget lange skud i de første år. Denne vækst går ud over frugterne – blomsterknopperne (billede 01) udvikler sig ofte slet ikke (billede 02), visner og falder til sidst af. En særlig form for beskæring af vinranker, nemlig at spidse sådanne skud af inden blomstringen (billede 03), fører til en saftophobning, som medfører, at blomsterknopperne undertiden udvikler sig bedre og også bliver "befrugtet". Men selv efter blomstringen kan der hos følsomme sorter og efter tidligere vådt og koldt vejr opstå den frygtede "afblomstring", hvor næsten alle frugter falder af og drysser ned (billede 05).
Problemet med at spidse er nu følgende: Når man først er begyndt at klippe eller beskære en meget vækstkraftig vinstok, vil man også have brug for en eller flere sommerbeskæringer.

Billede 03: Beskæring af vinranker i det sene forår. Afspidsning før blomstringen kan fremme dannelsen af blomster.

Billede 05: "Afblomstring" under og kort efter blomstringen er i første omgang et normalt fænomen, hvor ca. 80 % af alle frugter kastes af. Hos sorter med meget store bær, som her "Theresa", er det særligt vigtigt, at kun få bær udvikler sig videre, da et større antal vil medføre, at bærrene presses sammen.