Denne side hører til området "Synligt murværk" og handler om beplantning af bygninger med reb eller stænger i såkaldte "vejrskaller", som moderne klinkervægge ofte fremstår som. Ekstremt lette vejrskaller, f.eks. af keramiske eller plastplader, og også "forhængte, bagventilerede facader" behandles ikke her, men findes under "facadeplader". I undtagelsestilfælde kan vejrskaller også være pudset, se venligst også der for yderligere information.
Vejrskaller holder sol, vind og regn ude og bærer stort set kun sig selv. De er derfor "ikke-bærende ydervægge" og befinder sig foran en varmeisoleret væg, hvor lofterne og taget ligger. Begge murlag er forbundet med dybler eller rustfri stålstænger og kaldes "dobbeltlags murværk" og sammen med den mellemliggende "kerneisolering" også "sandwichfacader". Ofte er der et luftlag på 4-6 cm mellem isoleringen og den ydre skal, og i den ydre skal er der typiske fugeslidser eller små åbninger til ventilation og dræning, hvis der dannes kondensvand indeni.
I modsætning til klassisk husbyggeri, hvor alle ydervægge er stabilt forbundet og afstivet i bygningens hjørner ("hjørnesten"), er vejrskaller i hjørnerne oftest afbrudt, hvilket kan ses på de lange, lodrette ekspansionsfuger, der adskiller vægsektionerne. Hver væg står så at sige separat og er dermed mere fleksibel ved udvidelser osv., men også mere følsom over for belastninger fra klatreplanter osv. Afhængigt af type, konstruktion og udførelse kan vejrskallernes bæreevne variere meget. Og hvis en ydre skal allerede viser revner ved dilatationsfuger, vindueshjørner osv., skal disse og årsagen hertil først fjernes, inden der anbringes en grøn tagdækning.
I de 3-4 øverste stenrækker af en vejrskal og tæt på hjørnerne skal fastgørelser undgås for at forhindre revnedannelse som beskrevet under "Mure". Selv 25 - 40 cm fra hjørnerne skal fastgørelsen være "spredningsfri", dvs. uden dyvler og kun med kompositmørtel.
Inden du monterer Rankelemente fra FassadenGrün, skal du kontrollere, om der i dit specifikke tilfælde, dvs. for dit hus, er regler, der skal overholdes. Sådanne regler fremgår enten af byggereglementet (f.eks. for præfabrikerede huse) eller formuleres individuelt af byggefirmaet. Da klatresystemer normalt ikke nævnes eksplicit, er forskrifter for lignende objekter bindende. Lette klatresystemer fra FassadenGrün skal behandles som postkasser og udendørslamper, mens enkle og mellemstore konstruktioner skal behandles som udhængende butiksskilte og parabolantenner, og tunge og massive konstruktioner skal behandles som markiser.
Det er normalt foreskrevet, at fastgørelser i ydervæggen OG i den bærende væg ikke er tilladt, fordi begge komponenter skal kunne bevæge sig uafhængigt af hinanden under spænding, og "tvang" ikke er tilladt. Ved fastgørelse i den indre væg skal enhver trykpåvirkning som følge af tilspændte skruemøtrikker osv. undgås, da den presser den ydre skal mod den indre væg og fører til revner i murværket.
Alt dette betyder, at fastgørelser kun må foretages i den ydre skal, og at alle belastninger, der opstår, skal "optages" og "afledes" af denne. Trådankerforbindelserne mellem de to skaller kan være en støtte til at overføre belastninger til den indre væg. Det skal dog bemærkes, at disse ankre, især ved større længder, dvs. når der er bagventilation, kun kan optage trækkræfter og ikke trykkræfter som følge af udbulinger og buler i vejrskallen.
Erfaringen viser, at FassadenGrüns lette konstruktion er ufarlig og kan anvendes i alle vejrforhold. Det samme gælder den enkle konstruktion, men øjerne skal skrues dybt ind, så afstanden mellem væggen og rebene begrænses til 2-3 cm. Rebklemmerne må heller ikke strammes for meget. Den mellemste konstruktion "Eco" kan også bruges uden begrænsninger, mens "Classic" og "Premium" kræver, at rebene spændes lidt mindre end normalt, og at skruerne i holderne kun strammes moderat, så rebet kan "glide" ved overbelastning. Fastgørelsen kan ske i sten eller fuger.
I tvivlstilfælde er det bedre at undgå den tunge og massive konstruktion. Alternativt kan en af de mellemstore konstruktioner anvendes, helst "Premium", da der her opstår særlig lidt spredningstryk. Holderne skal derefter placeres tættere, dvs. ca. hver 0,8 m til 1,0 m i stedet for 1,5 m til 1,8 m. Derefter fordeles trækspændingerne på flere forankringspunkter og "aflastes" mere jævnt i væggen. En anden alternativ er espalier, fordi der her ikke opstår så høje trækspændinger, og beslagene og dermed klinkerskallen belastes mindre.
Til boring anbefaler vi hammerbor HB 44444.

Med kiwi beplantet forkant af klinker. Lodret ekspansionsfuge mellem hjørne og nedløbsrør.

Et eksempel på dobbeltvægget murværk, her dog som skillevæg i udendørsområdet og uden kerneisolering, reb-system mellemstor konstruktion til klatrehortensia.

Rebsystem 3030 af mellemstor konstruktion i klinkerskaller, vinranker under opbygning

Vejrskål af klinker fra ca. 1970, rebkonstruktion af mellemstor type til klatrehortensia

Forvægsskål med klatresystem 3060 modificeret, mellemstor konstruktion, Klatrerose. Højre lodret ekspansionsfuge.

Rankelement 5030, enkel konstruktion (udsnit) som støtte til klatrehortensia, fastgørelse i fuger. Nederst to stenstore, grå ventilationsgitter.

Moderne facadebeklædning fra ca. 2012, rankesystemer i tung udførelse med fugefastgørelse, Pfeifenwinde.