Klinkermurværk

Klinker er røde, gule eller brune keramiske mursten, der er brændt ved meget høj temperatur af blågrå ler. Den høje kvalitet medfører en højere pris end normale mursten, og derfor blev klinker kun brugt i det yderste lag som "blendklinker" eller "blendsten" på facader. De har for det meste en glat overflade og lyder lyse, når man banker på dem. Klinkersten af høj kvalitet er vejrbestandige i århundreder uden beskyttende pudslag. Overgangen til historiske murstener flydende, hvor der ofte kun blev brugt ler i stedet for højkvalitets ler, og de blev ikke brændt så varmt og er mere porøse (enkle mursten er endnu mere sårbare, de har altid brug for udvendig puds).

Uhulede klinkersten findes på mange historiske facader. I dag bruges de dog næsten udelukkende til vejbygning i form af brosten. Når klinkersten bruges som facadesten på nybyggede huse, mure osv., er der oftest tale om "hulsten", dvs. hulklinker eller hule klinker.

Det kan fastgøres i stenene og også i fugerne. Alle 5 konstruktionsmetoder med deres standardbeslag kan anvendes uden begrænsninger, både i hule og fulde klinker. Ved tung konstruktion skal der anvendes sigtehylstre til hule klinker. Vi anbefaler hammerbor HB 44444, ved tunge og massive byggesæt HB 16210. Alternativt kan der anvendes universalbor, eventuelt også slagbor som SB 77777.

Først og fremmest: Smykkebånd eller enkelte smykkeklinker med ornamenter osv. bør ikke bores i, da risten til det pågældende reb- eller espaliersystem skal planlægges fra starten. I klinkermurværk kan boringen støde på ekstremt hårde sintringssteder, der opstår ved sammenklumpning af jernoxider og andre mineraler. Her hjælper kun hammerbor. Brug også vejledningen under Borearbejde.