Her drejer det sig om beplantning af fritstående, lodrette bygningsdele, der ikke har nogen belastning ovenpå. Konkret drejer det sig om master, pæle og gadelygter i gaderummet, men også skorstene osv. (Beplantning af støtter, der er integreret i bygninger, behandles andetsteds). I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at tage højde for vind- og vægtbelastninger som følge af beplantningen.
Til beplantning af master med selvklatrende planter er især prydvin "Veitchii" (Parthenocissus tricuspidata 'Veitchii'), almindeligvis kendt som "vild vin", velegnet, ligesom varianten "Veitchii Dunkel". Begge trives selv i dårlig, komprimeret jord og har en yderligere fordel: Når de når toppen, klatrer deres skud ikke op ad tynde, vandrette stængler som spændings- og elledninger. Begrønningen forbliver således begrænset til masten.
Når det drejer sig om lanterner, ser situationen lidt anderledes ud: I nogle tilfælde bliver lanternernes krop alligevel bevokset og omgivet af grønne skud. Jo tyndere lanternens "hals" er, desto sjældnere sker dette. Desuden forsinker klatrehindringer den fuldstændige bevoksning, f.eks. afdækningskapper i den øverste ende af en betonmast, fordi de gør det vanskeligt for skuddene at vokse tæt og lodret.
Prydvinet "Engelmannii" (Parthenocissus quinqefolia 'Engelmannii') vokser på samme måde, men er lidt bedre til at klatre op ad sideværts elementer, der stikker ud fra masten, hvilket kan være en ulempe. Dens fordel er dog, at den danner tykkere løvruller, mere i retning af vedbend, se nedenfor, og dermed er bedre egnet som opholdssted for fugle end "Veitchii".
Også "Miniwein" (sort af Parthenocissus tricuspidata) kommer i betragtning, hvis grønne højde skal begrænses til 3-5 m. Jomfruvin (Parthenocissus quinqefolia) er derimod ikke så velegnet, da den med sine ret lange ranker desværre også klatrer op ad alt det, der egentlig ikke skal begrønnes, f.eks. vandrette afspændingsliner osv.
Mastens funktion viser sig først øverst: De bærer lanterner, barduner eller strømkabler. Denne funktion skal de også udføre efter en beplantning, hvilket i givet fald medfører et vedligeholdelsesarbejde i form af beskæring. Det gælder også for vedbend, men det tager normalt mange år, før der overhovedet opnås en nævneværdig beplantningshøjde. Det er et argument for vedbend, især på 12-20 meter høje master, hvis top den alligevel næppe kan klatre op til!
Vedbend er nok den mest værdifulde beplantning til master, fordi der her dannes meget rummelige, udbredte grønne cylindre, som fuglene genkender som en "træerstatning". Dette skyldes aldersformen "Arborescens", som oftest uundgåeligt dannes efter nogle år. Vedbenden vokser da mere busket og ikke længere tæt på væggen. I begyndelsen af en beplantning er vedbend dog altid en selvklatrende plante med klæbrige rødder.
To yderligere fordele ved vedbend: Den er økologisk set en absolut "vinder" og desuden stedsegrøn, dvs. den har blade hele vinteren.
På gittermast kan også slyngende eller klatrende planter vokse uden støtte. På glatte master er det dog nødvendigt med en klatrehjælp, som ikke er helt nem at montere på betonmaster eller stålrør.
Derfor anvendes der ofte billige trådgitter til beplantning af vejarealer. Det monterede, omløbende trådnet føres om nødvendigt kun op til halv højde for at begrænse væksthøjden og f.eks. holde spændkabler fra sporvognsledninger og lignende fri. Ved at vælge svagere voksende planter som Menispermum (foto) er det også muligt at begrænse væksten.
Firmaet Thomas Brandmeier tilbyder et alternativ til master – se leverandør: Rebholdere fastgjort med rustfri stålbånd. Det er også muligt at fastgøre planterne direkte til støtten ved hjælp af bindemateriale (velcrobånd eller bandage).
Nogle gange opstår der en kuriositet: Rankplanter bruger de forgrenede strukturer af en selvklatrende plante, der tidligere har vokset på masten, som klatrehjælp. Den indfødte Clematis vitalba er særligt velegnet til dette formål, da dens af vinden spredte afkom udnytter enhver mulighed for at vokse op ad noget. Desværre formår den også at klatre videre op ad de tværgående reb i en elektrisk køreledning (sporvogn).
Denne Clematis viticella 'Madame Julia Correvon' vokser i et trådgitter ved en lygtepæl
Fritstående skorstene, udluftningsrør fra underjordiske garager og lignende er andre objekter, der egner sig til beplantning. Det samme gælder her som ovenfor. Andre, men lignende eksempler findes under nedløbsrør.
Blomsterkasser kan også fastgøres til master, f.eks. til gadelygter. Der findes producenter, der tilbyder "dobbeltskaller" specielt til beplantning af master, inklusive vandbeholdere osv. På denne måde bliver gågader og torve opgraderet!
Fassadengrün er en kommerciel leverandør af reb-systemer af rustfrit stålwire i Tyskland, Europa og oversøiske lande. Information om: Hvilke planter er egnede, er der brug for klatrehjælp, skal de være af træ eller metal? Her hos FassadenGrün finder du alle oplysninger fra én og samme kilde.
© 2000–2026 Fassadengruen.de
