Denne løsning kræver en vis erfaring og anvendes ved særligt vanskelige underlag, f.eks. ved letbyggeri med udvendige (pudsede) plader. Varianten er meget fleksibel, da den kan fastgøres stort set hvor som helst, men monteringsomkostningerne er relativt høje. Forudsætningen er som regel en udvendig og en indvendig plade med et hulrum på ca. 4-8 cm imellem, som kan være tomt eller fyldt med isoleringsmateriale. Sådanne konstruktioner var typiske for præfabrikerede huse i letvægtskonstruktion i årene 1960-1980. Ved en væggennemskæring ville der her være 3 plader, en indre (af gipsplader), en ydre af fibercement eller lignende og en midterste, der dog regnes for at være en del af den ydre skal, da det er først bag den, længere inde, at de bærende træstolper befinder sig. I undtagelsestilfælde er det også tilstrækkeligt med ÉN kraftig plade på ydersiden med et hulrum bagved. I så fald skal man dog være opmærksom på, at al belastning derefter kun virker på én plade, hvilket kan føre til deformationer.

I det ideelle tilfælde er der to plader med hulrum, der ligger efter hinanden. Hvis der i stedet for et hulrum er et (skummet) isoleringslag, fræses så meget isoleringsmateriale som muligt væk fra ydersiden ved hjælp af en boremaskine, så der opstår et så stort hulrum som muligt på alle sider omkring fastgørelsesaksen. Derefter sættes en sigthylster SD 16085på plads, så den om muligt også omfatter den anden indre plade, hvorefter sigthylstret og det omgivende hulrum fyldes med kompositmørtel, og en krydsholder WH 10151, WH 08111 eller WM 08133 presses ind og limes fast. Alternativt kan de tilhørende dyvler også limes fast i sigthylsen, så krydsbeslaget senere kan fjernes igen, hvis det er nødvendigt. Limningen bør ikke være sparsom, det er optimalt, hvis der bruges en hel patron mørtel pr. fastgørelsespunkt. Efter hærdningen opstår der en trykfast forbindelse mellem de to plader eller i det mindste en "klump" bag den ydre plade, som gør det muligt at spænde krydsbeslaget fast ved hjælp af skiven og justeringsmøtrikken.