Indført af romerne i det første årtusinde efter Kristus, var der dog stadig problemer med modningen af druerne. Men vin var nødvendig, især som messevin til kulten, men også som trøst for trængsler og plage og – destilleret – som desinfektionsmiddel og bedøvelsesmiddel til medicinsk brug. Men det, der fandtes i tønderne, lignede ofte sur eddike i stedet for velsmagende vin. For de sydlige vinstokke manglede varme, og munkene forsøgte at dyrke særligt tidligt modne sorter.
Men når vinstokke blev plantet ved en beskyttende klostermur, vinmarkmur eller husmur, fik de varme, modnede bedre og blev sødere og sødere! Det er klart, at man kunne fremstille alkoholrig vin af sådanne frugter (eller af det, som børn og søde tænder efterlod). Begrønning af bygninger blev således udført ud fra ganske praktiske hensyn...
Vinstokke er derfor altid velegnede, når bygninger fra middelalderen beplantes, for overalt, hvor sådanne bygninger står, blev der også dyrket vin. Man bør dog foretrække moderne, svampetolerante druesorter.
Har denne vedbend altid været der på det middelalderlige tårn? Turister stiller sig ikke det spørgsmål, men synes blot, at den er "smuk". Vedbend passer i hvert fald altid, når man ønsker store grønne flader på meget gamle mure.
Også kaprifolium og især roser kan påvises i denne periode, dog ikke de nuværende, dyrkede sorter, men vilde roser som f.eks. Rosa canina, den 1000 år gamle rose ved domkirken i Hildesheim. Spalierfrugt og humle er også interessante muligheder. Andre planter kan se meget passende ud, men skal da betragtes som tilføjelser fra en senere periode end middelalderen. Også forplantning kan komme på tale.