Fassadengruen
DeutschEnglischFranzösischDänischItalienischNiederländischTschechischSlowakisch

Prydvin med rødt efterårsbladværk

Her præsenterer vi "prydvin" til facadebegrønning, altså alternativer til druevin. Det er bladrige planter med rød efterårsfarve, hvis frugter ikke spises.

til prislisten / butikken

Dreilappiger wilder Wein für Fassaden

Rådhusvin

Op til 20 m, mest populære selvklatrende plante

Dreilappiger, heller, wilder, selbstklimmender Wein

Rådhusvin »Lys«

Op til 8 (12) m, speciel farve

Dreilappiger wilder Wein mit dunklen Blättern

Rådhusvin »Mørk«

Op til 20 m, meget kraftig vækst

Kleinwüchsiger wilder Wein für Begrünung

Rådhusvin »Mini«

Op til 4 (6) m, selvklatrende

Begrünung mit fünflappigem Mauerwein

Klatrevildvin 'Engelmannii'

Op til 25 m, populær selvklatrende plante

Mehr Infos zum Parthenocissus quinqefolia

Klatrevildvin

Op til 20 (30) m, ekstremt kraftig vækst

Part. inserta / vitacea vor der Herbstfärbung

Almindelig vildvin

Op til 8 (12) m, uden sugekopper!

Vitis coignetiae - Scharlachwein vor der Herbstfärbung

Japansk vin

Op til 10 (15) m, kun begrænset til vægge

Er "røde" prydvinstokke virkelig bedre end grønne?

Det kan man ikke sige. Desværre finder den røde pragt først sted om efteråret, altså uden for højsæsonen for gastronomi og turisme, hvor disse prydvinarter ofte bruges. Farven holder kun i 2-3 uger, derefter falder bladene af. Og inden da er de lige så grønne som de "grønne" prydvinarter.

De fleste arter i den røde gruppe blomstrer og frugter kraftigt. Det er godt for insekter og fugle, men kan være generende for mennesker! Og mange af arterne i den røde gruppe danner klæbefødder og hører dermed til de "selvklatrende" arter, hvilket ikke altid er ønskeligt...

Så hvis du er tilfreds med gule (eller grøn-gule) efterårsblade, kan du finde alternativer blandt de "grønne prydvin".

Botanisk klassificering

"Røde prydvin" er et begreb, der er opfundet af FassadenGrün for at samle klatreplanter. I denne gruppe er det især repræsentanter for slægten "Parthenocissus", der er placeret, mens skarlagenvin tilhører slægten "Vitis". Den er dermed beslægtet med vinranker, trods sine uspiselige bær.