Fassadengruen
DeutschEnglischFranzösischDänischItalienischNiederländischTschechischSlowakisch

Begrønning i reolkonstruktion

Dette koncept ligger mellem den klassiske, jordbaserede beplantning og de såkaldte "levende vægge". Til opstilling af plantekrukker kræves der "pergolaer", altaner eller platforme på bygningen.

Et velkendt flagskibsprojekt: »Calwer Passage« i centrum af Stuttgart / Baden-Württemberg
Et kendt flagskibsprojekt: »Calwer Passage« i centrum af Stuttgart / Baden-Württemberg
Hvor findes sådanne beplantninger, og hvad koster de?

"Reolsystemer" opfylder høje økologiske krav i tætbefolkede områder. Konceptet er velegnet til repræsentative bygninger, til beliggenheder i bycentre, virksomhedshoveder eller simpelthen der, hvor der ønskes en grøn afskærmning. Investeringsomkostningerne kan ligge på mellem 450 og langt over 1.000 euro pr. kvadratmeter beplantet areal (pr. 2020). Et priseksempel i det høje kvalitetssegment: Omkring 2020 blev der her for 150 m² grønne arealer angivet en pris på 1.200 euro brutto pr. kvadratmeter grønne arealer, plus konsoller eller pergolaer, teknikrum og stilladser.

Som på en reol anbringes beplantningen i flere etager på flere "reolbrædder", som regel i plantekasser, der er opstillet der, og ofte med automatisk vanding. Beplantningen er fuldt udvokset med det samme eller efter få uger/måneder.

Nogle gange har bygningen på grund af beplantningen brug for et eget konstruktionsniveau foran facaden i pergola-konstruktion til opstilling og pleje af plantekasserne, og så bliver det rigtig dyrt. Hvis bygningen imidlertid allerede har pergolaer, kan disse ofte beplantes på en omkostningseffektiv måde. De skal dog være brede nok til flugtveje OG plantekasser og om nødvendigt være forstærket til at kunne bære de tunge krukker.

Planterne kan hænge ned eller klatre op ad wirer og tremmer.

Jo mere grønt der produceres og skal fjernes ved beskæring, jo højere er vedligeholdelsesomkostningerne. En blanding af forskellige planter på et lille område kræver fagfolk til beskæring og pleje, hvilket kan øge omkostningerne yderligere.

Pilotprojektet "Callwer Passage" i Stuttgart

Denne grønne facade, der er planlagt som et flagskibsprojekt af bygherren "Ferdinand Piëch Holding GmbH" og arkitekten Christoph Ingenhoven, har kostet flere millioner euro og har overgået stort set alle forventninger. I forberedelsesfasen blev intet overladt til tilfældighederne! Planter blev afprøvet på prøvevægge i alle fire verdenshjørner. Da det stod klart, hvad der passede sammen, blev planterne fordyrket i mere end tusind store "inlay"-trug i en gartneri i flere måneder, indtil de endelig i 2022 blev svinget ind i facadens metalbeholdere med en kran og tilsluttet vandingssystemet. Dette registrerer via en sensor udetemperaturen og fugtighedsgraden i beholderne og kan dermed arbejde med stor nøjagtighed...

Vores firma "FassadenGrün" har en forholdsvis beskeden andel i projektet og leverer smådele til klatrerebene.

Konklusion: Selvom dette geniale projekt næppe kan gentages, vil det være en inspiration for alle fremtidige projekter af denne art! 


Denne fotogalleri forsøger at vise de mange planter, der er anvendt i pilotprojektet, i deres designmæssige virkning. Medmindre andet er angivet, er fotos taget i begyndelsen af april 2024.

"Calwer Passage" med lange, udhængende grene om efteråret, før beskæringen (slutningen af oktober 2023) i Stuttgart / Baden-Württemberg"Calwer Passage" med lange skud (prydvin 'Inserta' – Parthenocissus inserta) i slutningen af oktober 2023 i Stuttgart / Baden-WürttembergSamme sted som på det forrige billede, men nu efter beskæringen af plantens skud i foråret (april 2024). »Calwer Passage« i Stuttgart / Baden-Württemberg"Callwer Passage" i foråret 2024 i Stuttgart / Baden-WürttembergCallwer Passage: Her kan man tydeligt se den tekniske opbygning af »hylderne«: rækker af plantekasser og gitterplader, man kan gå langs.  Til højre ses blandt andet vedbend (Hedera helix). Stuttgart / Baden-WürttembergDenne beplantning lever af samspillet mellem de mest forskelligartede planter. Callwer Passage i Stuttgart / Baden-WürttembergFra venstre nederst til højre: Cotoneaster 'Coral Beauty', Lonicera henryii, Parthenocissus inserta, Lonicera henryii. Callwer Passage i Stuttgart / Baden-WürttembergCotoneaster 'Coral Beauty' ved Calwer Passage i Stuttgart / Baden-WürttembergHer består den overhængende bevoksning hovedsageligt af krybende mispel, sandsynligvis sorten 'Skogholm'. Callwer Passage i Stuttgart / Baden-WürttembergEfter beskæringen i foråret kan følgende hængende planter ses: Øverst til venstre Clematis alpina (frisk lysegrøn), til højre med mørkegrønne blade vedbend (Hedera helix), deriblandt nogle lysere skud af vinterjasmin (Jasminum nudiflorum). Callwer Passage i Stuttgart / Baden-WürttembergNyt grønt i det tidlige forår: Nederst til venstre Clematis alpina, i midten af billedet prydvin "Inserta" (Parthenocissus inserta), øverst til højre slyngknotweed (Polygonum aubertii), nederst til højre Vinca major. Callwer Passage i Stuttgart / Baden-WürttembergØverst til venstre Hedera helix, øverst i midten 2 klatretråde med Parthenocissus inserta, til højre for dem en klematis, nederst i midten Jasminum nudiflorum, øverst til højre Vinca major. Callwer Passage i Stuttgart / Baden-WürttembergI midten af billedet: Clematis alpina, øverst til højre: Vinca major, nederst til højre: Cotoneaster 'Coral Beauty' med røde bær. Callwer Passage i Stuttgart / Baden-WürttembergTil venstre: Parthenocissus inserta, i midten: Lonicera henryii, til højre: Cotoneaster. Callwer Passage i Stuttgart / Baden-WürttembergDen lave purpurbær (Symphoricarpos chenaultii „Hancock“) ved Callwer Passage i Stuttgart / Baden-Württemberg

Planter til grønne vægge i reolsystemer

Her er vintergrønne planter naturligvis at foretrække, men sommergrønne arter er ofte smukkere. Med en blanding af begge kan man opnå fantastiske effekter. Arter med svag til middelstærk vækst er at foretrække, da plejeomkostningerne (beskæring) dermed er begrænsede. Der bør ikke opstå uoverskuelige snørklede og sammenfiltrede bevoksninger! Arter som humle, der producerer mange døde skud, bør også undgås, da de danner "dødt træ" og dermed kan blive en "brandfare". Alt i alt er dyrkning i krukker en udfordring, som ikke alle planter kan lide. De nedenfor nævnte arter har dog vist sig at være velegnede, uden at dette skal være et udelukkelseskriterium. Mange af dem kan ses på billederne.

Klatreplanter: Stedsegrøn kaprifolium, japansk kaprifolium, klatreknap, prydvin "Kolomikta", Periploca, Akebie, Schisandra.

Klatreplanter: Klatrende jomfruvin, druefri vildvin, Ampelopsis

Bladstilklatreplanter: Clematis alpina, Clematis tangutica, Clematis montana

Spredende klatreplanter: Vinterjasmin

Hængende planter: Vedbend, klatrende jomfruvin, vinterjasmin, dværgmispel 'Coral Beauty' og 'Skogholm', storbladet stedsegrøn (Vinca major), lav purpurbær (Symphoricarpos chenaultii 'Hancock')


Kombination med planter, der vokser i jorden

Begrønning i "reolkonstruktion" kan kombineres med klassisk, jordbundet begrønning! Selvom denne metode ikke blev anvendt i ovennævnte pilotprojekt... Den "grundlæggende belastning" af beplantningen kan komme fra planter, der vokser i jorden, eventuelt med udsigt til at skulle vente flere år på succes og den ønskede beplantningshøjde. "Reol"-beplantningen er synlig med det samme, dvs. allerede i det første år, og giver et tættere udseende og sætter ekstra accenter som blomster osv.


Fordele og ulemper ved "automatisk vanding"

Automatisk vanding, helst med gødning, er dyrt, men bæredygtigt, for så længe det fungerer, er planterne grønne og vitale. Omkostningerne hertil er tilsvarende høje. Ved store grønne arealer er vandingsanlægget derimod betydeligt mere økonomisk, hvis prisen omregnes til antal kvadratmeter. Et sådant anlæg skal naturligvis også vedligeholdes, så rørene ikke forkalkes, så der også fugtes om vinteren osv. Men man må sige det klart: Automatisk vanding er den bedste løsning! 

For at spare på denne dyre husteknik kan vanding og pleje af krukkerne naturligvis også udføres af brugerne, især i boligbyggeri. Det, der efter vores erfaring ikke fungerer, er, at MANGE aktører tager sig af enkelte krukker, grønne områder eller plejeintervaller. Det er billigere at have ÉN ansvarlig for hele beplantningen, for alle krukker osv. Det kan være en pensionist i huset, der får en lejerabat for at vande, eller en vicevært.

Eller: Hver bruger får sin egen plantekasse, f.eks. på en altan. Til dette formål kan voluminøse (dvs. ikke for små) plantekrukker allerede integreres i arkitekturen og derefter overgå til beboernes ansvar.

Andre eksempler på grønne løsninger i reolkonstruktioner

Grønne vægge i reolkonstruktion...  Med roser. Set i Ulm / Baden-WürttembergHer er plantekrukkerne allerede integreret i arkitekturen og beplantet med akebie (Aklebia quinata), prydvin 'Kolomikta' (Actinidia kolomikta) og schisandra: Kirchheim unter Teck / Baden-WürttembergOgså regnvand kan (ekstra) bruges til vanding! Akebie (Akebia quinata) og Schisandra sammen i en plantekasse. Kirchheim unter Teck / Baden-WürttembergAkebia (Akebia quinata) i en stor plantekrukke, Kirchheim unter Teck / Baden-WürttembergPrydvin / prydkiwi "Kolomikta" (Actinidia kolomikta), Kirchheim unter Teck / Baden-WürttembergBegrønning af pergolaer i en afbrudt reolkonstruktion, klatreplanter fra FassadenGrün, Dresden / SachsenTre måneder senere kan man allerede tydeligt se bevoksningen på markerne. Dresden / SachsenHer er der spændt lodrette reb ud og fastgjort vandrette stænger som støtte til klatreplanterne (klatreplanter fra FassadenGrün). Dresden / SachsenFastgørelse af klatrenet i trækkraftzonerne (øverst) og trykzonerne (nederst) i betondækene, Dresden / SachsenEn kombination af jordbaseret beplantning og krukker på »hylderne«; klatreplanterne stammer fra »FassadenGrün«, Nürnberg / BayernMontering af klatretråde/net på ydersiden af etageoverfladerne, Nürnberg / BayernDa der ikke var nogen pergolaer eller altaner, blev der her skruet ekstra platforme til krukkerne fast på facaden. Opad vokser akebia (Akebia quinata), nedad hænger vedbend (Hedera helix). Mannheim / Baden-WürttembergOver døren ses en hjørneventil til vanding. Der er også lagt en vandret kanal til en elektrisk ledning. Mannheim / Baden-WürttembergDer er også monteret belysning ved hver krukke (grå spotlampe). Planter og klatreplanter stammer fra "FassadenGrün". Mannheim / Baden-WürttembergEn konstruktion med stilladser skaber en rumdeler, der er beplantet med vedbend (Hedera helix) på hver etage. Automatisk vanding, Stuttgart / Baden-WürttembergEn enkelt "hylde" med flere plantekrukker og klatretove på isolering, klatremateriale fra Fassadengrün, Mannheim / Baden-WürttembergTrods vanding er vitaliteten hos planter i krukker ofte betydeligt lavere end hos planter, der er forbundet med jorden, som det kan ses her. Dette kan modvirkes med tilstrækkelig gødning. Elsterlofts Leipzig / SachsenMan kan også beplante en bygning med græs, som her i Prag / TjekkietManuel vanding: Denne beplantning overlevede i ca. 5 år UDEN automatisk vanding, men på et tidspunkt tørrede planterne desværre ud... Parkeringshus med guldkaprifolium (Lonicera x tellmanniana) i Leipzig / Sachsen