Dette koncept ligger mellem den klassiske, jordbaserede beplantning og de såkaldte "levende vægge". Til opstilling af plantekrukker kræves der "pergolaer", altaner eller platforme på bygningen.
"Reolsystemer" opfylder høje økologiske krav i tætbefolkede områder. Konceptet er velegnet til repræsentative bygninger, til beliggenheder i bycentre, virksomhedshoveder eller simpelthen der, hvor der ønskes en grøn afskærmning. Investeringsomkostningerne kan ligge på mellem 450 og langt over 1.000 euro pr. kvadratmeter beplantet areal (pr. 2020). Et priseksempel i det høje kvalitetssegment: Omkring 2020 blev der her for 150 m² grønne arealer angivet en pris på 1.200 euro brutto pr. kvadratmeter grønne arealer, plus konsoller eller pergolaer, teknikrum og stilladser.
Som på en reol anbringes beplantningen i flere etager på flere "reolbrædder", som regel i plantekasser, der er opstillet der, og ofte med automatisk vanding. Beplantningen er fuldt udvokset med det samme eller efter få uger/måneder.
Nogle gange har bygningen på grund af beplantningen brug for et eget konstruktionsniveau foran facaden i pergola-konstruktion til opstilling og pleje af plantekasserne, og så bliver det rigtig dyrt. Hvis bygningen imidlertid allerede har pergolaer, kan disse ofte beplantes på en omkostningseffektiv måde. De skal dog være brede nok til flugtveje OG plantekasser og om nødvendigt være forstærket til at kunne bære de tunge krukker.
Planterne kan hænge ned eller klatre op ad wirer og tremmer.
Jo mere grønt der produceres og skal fjernes ved beskæring, jo højere er vedligeholdelsesomkostningerne. En blanding af forskellige planter på et lille område kræver fagfolk til beskæring og pleje, hvilket kan øge omkostningerne yderligere.
Denne grønne facade, der er planlagt som et flagskibsprojekt af bygherren "Ferdinand Piëch Holding GmbH" og arkitekten Christoph Ingenhoven, har kostet flere millioner euro og har overgået stort set alle forventninger. I forberedelsesfasen blev intet overladt til tilfældighederne! Planter blev afprøvet på prøvevægge i alle fire verdenshjørner. Da det stod klart, hvad der passede sammen, blev planterne fordyrket i mere end tusind store "inlay"-trug i en gartneri i flere måneder, indtil de endelig i 2022 blev svinget ind i facadens metalbeholdere med en kran og tilsluttet vandingssystemet. Dette registrerer via en sensor udetemperaturen og fugtighedsgraden i beholderne og kan dermed arbejde med stor nøjagtighed...
Vores firma "FassadenGrün" har en forholdsvis beskeden andel i projektet og leverer smådele til klatrerebene.
Konklusion: Selvom dette geniale projekt næppe kan gentages, vil det være en inspiration for alle fremtidige projekter af denne art!
Denne fotogalleri forsøger at vise de mange planter, der er anvendt i pilotprojektet, i deres designmæssige virkning. Medmindre andet er angivet, er fotos taget i begyndelsen af april 2024.
Her er vintergrønne planter naturligvis at foretrække, men sommergrønne arter er ofte smukkere. Med en blanding af begge kan man opnå fantastiske effekter. Arter med svag til middelstærk vækst er at foretrække, da plejeomkostningerne (beskæring) dermed er begrænsede. Der bør ikke opstå uoverskuelige snørklede og sammenfiltrede bevoksninger! Arter som humle, der producerer mange døde skud, bør også undgås, da de danner "dødt træ" og dermed kan blive en "brandfare". Alt i alt er dyrkning i krukker en udfordring, som ikke alle planter kan lide. De nedenfor nævnte arter har dog vist sig at være velegnede, uden at dette skal være et udelukkelseskriterium. Mange af dem kan ses på billederne.
Klatreplanter: Stedsegrøn kaprifolium, japansk kaprifolium, klatreknap, prydvin "Kolomikta", Periploca, Akebie, Schisandra.
Klatreplanter: Klatrende jomfruvin, druefri vildvin, Ampelopsis
Bladstilklatreplanter: Clematis alpina, Clematis tangutica, Clematis montana
Spredende klatreplanter: Vinterjasmin
Hængende planter: Vedbend, klatrende jomfruvin, vinterjasmin, dværgmispel 'Coral Beauty' og 'Skogholm', storbladet stedsegrøn (Vinca major), lav purpurbær (Symphoricarpos chenaultii 'Hancock')
Begrønning i "reolkonstruktion" kan kombineres med klassisk, jordbundet begrønning! Selvom denne metode ikke blev anvendt i ovennævnte pilotprojekt... Den "grundlæggende belastning" af beplantningen kan komme fra planter, der vokser i jorden, eventuelt med udsigt til at skulle vente flere år på succes og den ønskede beplantningshøjde. "Reol"-beplantningen er synlig med det samme, dvs. allerede i det første år, og giver et tættere udseende og sætter ekstra accenter som blomster osv.
Automatisk vanding, helst med gødning, er dyrt, men bæredygtigt, for så længe det fungerer, er planterne grønne og vitale. Omkostningerne hertil er tilsvarende høje. Ved store grønne arealer er vandingsanlægget derimod betydeligt mere økonomisk, hvis prisen omregnes til antal kvadratmeter. Et sådant anlæg skal naturligvis også vedligeholdes, så rørene ikke forkalkes, så der også fugtes om vinteren osv. Men man må sige det klart: Automatisk vanding er den bedste løsning!
For at spare på denne dyre husteknik kan vanding og pleje af krukkerne naturligvis også udføres af brugerne, især i boligbyggeri. Det, der efter vores erfaring ikke fungerer, er, at MANGE aktører tager sig af enkelte krukker, grønne områder eller plejeintervaller. Det er billigere at have ÉN ansvarlig for hele beplantningen, for alle krukker osv. Det kan være en pensionist i huset, der får en lejerabat for at vande, eller en vicevært.
Eller: Hver bruger får sin egen plantekasse, f.eks. på en altan. Til dette formål kan voluminøse (dvs. ikke for små) plantekrukker allerede integreres i arkitekturen og derefter overgå til beboernes ansvar.