Spændingsliner som klatrehjælp – planlægning

Afhængigt af plantens væksttype kan spændreb have forskellige virkninger. I starten er de ofte klatre reb for skud, der hænger fast. De såkaldte "klatreplanter" vikler deres skud direkte omkring rebet, men en permanent "omvikling" er kun tilladt for lette og mellemstærke klatreplanter, mens stærke klatreplanter (se foto) skal føres parallelt som beskrevet for blåregn.

Gamle og buskede planter fastgøres til rebene ved at binde dem fast. Dette kan gå så langt, at rebene også fungerer som skabelon til at tvinge planterne ind i bestemte former. Plantens stamme føres derefter nøjagtigt langs gitterlinjerne. For "selvklatrende" planter som vedbend fungerer rebene igen som faldsikring. Se også fotogalleriet nederst!

Naturligvis vokser klatreplanter altid ud over en klatrehjælp og danner dermed et "bruttofelt" på væggen. Men hvor stor skal forskellen være mellem det "brutto grønne felt" og den "netto klatrehjælp"? Du kan finde mere information om dette under "Delvis beplantning".

Hvis det er muligt, føres planten altid FORAN klatrehjælpen. Til dette formål opbygges et stammeværk på ydersiden af rebene eller espalierlamellerne. Dette "gammelt træ" fastgøres til klatrehjælpen med bindemateriale.

Kun ved faldsikring befinder skuddene sig mellem reb og væg, altså BAG klatrehjælpen. Også unge, grønne skud, der ikke bliver en del af stammerammen, kan stikkes bag rebene. De fjernes dog senere ved beskæring.

Støtteanlægget skal hjælpe planterne med at vokse opad og give dem tilstrækkelig afstand til væggen. Dette overvurderes dog ofte og fører til en "martialsk" rebspændingsteknik. Hvorfor? Det, der er vigtigt i vækstfasen, spiller senere kun en mindre rolle, da skuddene på ældre planter hænger fast i hinanden og næsten ikke har brug for "hjælp til at klatre". Skud og blade skaber også selv en optimal afstand til væggen ved at vokse frit i rummet foran væggen. De ovenfor beskrevne holdetove forankrer og ventilerer grenstrukturen – og til dette er mellemstore sæt (5-6 cm afstand til væggen) ofte tilstrækkelige. Du kan finde mere information om dette under de enkelte klatreplanter.

Hvis planter føres rundt om hjørner på bygninger, skal der anbringes 2 klatrehjælpemidler. Det samme gælder 2 separate klatregitter, et på hver væg. Mellemrummet overbrydes med skuddene – selv tykkere stammer kan således føres rundt om hjørnet. Det samme gælder for vandrette fremspring som gesimser osv.

Nogle planter, såsom blåregn, bliver ofte kun ført på en enkelt streng, fordi det letter beskæring og pleje. For de fleste andre er det dog mere hensigtsmæssigt at bruge flade strukturer. Her opstår et designmæssigt spørgsmål: Skal spændkablerne placeres enkeltvis som parallelle linjer, eller er et gitterformet "netværk" bedre? Af arkitektoniske årsager er det undertiden nødvendigt at placere de enkelte kabelstrenge parallelt, dvs. uden tværgående forbindelser. Dette gælder både for vandrette og lodrette linjer. En sådan klatrehjælp virker slankere, mere tiltalende og kan eventuelt med sine linjer bedre understøtte bygningens formsprog. For planterne giver gitterformede strukturer imidlertid bedre "greb" og er derfor at foretrække. Begge muligheder findes i reb-systemerne.

I det ideelle tilfælde ved du allerede, hvad der skal vokse på din facade, går derefter til den valgte "klatreplante" og finder der i oversigten en løsning, der passer til din situation, et såkaldt "reb-system" af rustfrit stål. I næste trin skal du fastlægge konstruktionsmetoden.

Hvis det på grund af tidsmangel – f.eks. før nedtagning af et facadestillads – ikke er muligt at vælge en passende plante, findes der nogle universelt anvendelige systemer som 1030, 4030,5030,5040, 7020, 7050 eller 8010. Disse kan så beplantes variabelt – med undtagelse af stærkt slyngende planter som blåregn.

Først og fremmest: Når det gælder klatrehjælpemidler, er rustfrit stål stort set det eneste valg, da der ellers hurtigt kan opstå skader... Spændetovsteknikken fra FassadenGrün fås kun i rustfrit stål og i fem forskellige udførelser eller "konstruktioner": enkel, let, medium, tung og massiv. Næsten alle reb-systemer kan derfor fås i flere "konstruktioner", som adskiller sig med hensyn til design, afstand til væggen, belastbarhed og pris. Du finder oplysninger om den passende konstruktion ved den valgte klatreplante.

Mange anvendelsestilfælde kan løses med FassadenGrün ved at købe færdigpakkede sæt. De tilbyder som regel ingen prisfordel i forhold til at bestille enkeltdele, men giver sikkerhed for, at "intet er glemt". Sådanne spændesnor-sæt er velegnede til alle vægtyper, men ikke til isolering, beklædning og tyndvæggede betonelementer. Alternativer kan du sammensætte (eller få sammensat) der. Meget store grønne felter kan om nødvendigt også opdeles i flere, side om side grupperede klatrefelter. Dette letter brugen af de standardiserede reb-systemer.

Om nødvendigt kan du også ændre og forstørre grundformerne ved at bestille ekstra enkeltdele eller meddele FassadenGrün, at dit system skal være så og så meget større/bredere. Hvis dette heller ikke er en mulighed, kan du i oversigten over klatreplanter i det mindste se, hvilken placering der foretrækkes, om det er tættere eller mere sparsomme, vandrette eller lodrette former. Med denne viden kan du derefter sammensætte dine egne sæt i afsnittet "Rebteknik". Holderne skal have omtrent samme afstand som i et sammenligneligt rebsystem.

Nogle planter kan forårsage betydelige skader på bygningen eller reb-systemet. Vær forsigtig! Især stærke slyngplanter som blåregn kræver særlig opmærksomhed på reb-støtter!