"Rebsystemer" lyder kompliceret, men betyder blot, at rebene ikke monteres tilfældigt, men efter en plan. Det starter med diametrene, altså spørgsmålet: Hvilken rebtykkelse er passende hvornår? Derudover handler det om forankringer og afstande til vægge samt placeringen af rebene: vandret eller lodret? Krydsvis? Afstande mellem hinanden eller "maskevidder"? Til alt dette synes udtrykket "reb-systemer" at være passende.

"Rebsystemer" er godt og vel, men siden hvornår har man brugt sådanne reb på facader? Det ved ingen rigtig præcist. Vægbeplantning med træspalier har eksisteret i mere end 300 år, f.eks. til espalierfrugt i køkkenhaverne på slottet Versailles i Frankrig. Sandsynligvis fra ca. 1850 fandtes der "rankedråber", som et gammelt foto fra "Orangenhaus" i Gotha vidner om. Der blev brugt blanke jerndråber, som hurtigt rustede. Derfor brugte man undertiden også kobberwire (se foto). Indtil ca. 1970 tales der i hvert fald ikke om reb, men altid kun om "wirer". Det var for det meste galvaniserede ståltråde.

Tråd"reb" har eksisteret siden 1834, hvor de blev opfundet i Harz til minedrift som erstatning for hampereb. Men til facadebegrønning foretrak man at bruge tråde. De var tyndere og billigere. Ifølge nogle litteraturhenvisninger i økologibøger fra 1980'erne er det sandsynligt, at der fra denne tid og frem blev brugt (galvaniserede) stålwirer til beplantning. Trådwirer på facader begyndte dog først for alvor at vinde frem i 1990, da billige rustfri stålwirer blev tilgængelige.

Fordi rustfrit stål ikke korroderer. Alt forbliver, som det er, også efter 20, 50 eller 100 år... FassadenGrün har specialiseret sig i vægmonterede klatrehjælpemidler, men sortimentet omfatter også beklædning til fritstående anlæg!