Bevarelse af kulturarv og beplantning kan godt gå hånd i hånd! Mange huse fra tidligere stilepoker – som vi har omtalt på de foregående sider – er fredede. Enten har de altid været beplantede, eller også bliver de beplantet igen efter gammelt forbillede. Det bliver problematisk, når der skal beplantes for første gang.
Der er ingen tvivl om, at klimaet skal beskyttes, også gennem øget beplantning i vores byer. Men mennesker har ikke kun brug for et godt klima, de har også brug for at "forankre sig" for at bevare deres mentale sundhed. De har brug for noget, der minder om et "hjem". Det omfatter steder og bygninger, der skaber identitet, og det er her, fredningen kommer ind i billedet. Den sikrer, at sådanne steder bevares, støttes og udvikles.
Naturligvis er denne "monumentbevarelse" rettet mod meget lange perioder, og det er fremmed for den at imødekomme formodede kortsigtede ønsker. Derfor ønsker fredningen af monumenter ikke at se solcellepaneler på tagene og (i første omgang) ingen grønne områder på væggene, uanset hvor presserende klimaspørgsmålene måtte være... Med hensyn til grønne områder kan der altså ikke ske noget uden "fredningen af monumenter".
Der findes monumenter, der sammen med deres beplantning er fredet. Dette er oftest tilfældet, når beplantningen allerede fandt sted i byggeperioden, som det er tilfældet med den 1000 år gamle rose ved domkirken i Hildesheim. Rosen er en del af grundlæggelsesmyten!
Men også efterfølgende anlagte grønne områder kan være beskyttelsesværdige. Et eksempel herpå er Goethes havehus i Weimar, som "Herr Geheimrat" erhvervede, ombyggede og forsynede med espalier til roser, vin og kaprifolier. Der findes optegnelser om dette, helt tilbage til købet af de træspalierlister omkring 1776. Siden da er spalierene blevet plejet næsten uden afbrydelse som en del af monumentet og er foreviget på utallige billeder. Ville beplantningen stadig være på huset, hvis en mindre berømt bygherre havde bygget det dengang?
Mange monumenter har mistet deres grønne områder i løbet af årtierne, fordi planterne døde, vedligeholdelsen var for besværlig, eller fordi man bevidst fjernede det grønne. Nogle gange var det en vicevært, der forsømte sine pligter, og ikke så sjældent var det en "omkostningskontrollør", der så besparelsesmuligheder og fik det grønne fjernet. Ofte er det også ejerskift samt renoverings- og ombygningsarbejder, der fører til tab af beplantning. Når tiderne og dermed prioriteterne ændrer sig, kommer der måske senere en omtanke og et ønske om at genoprette beplantningen.
Nogle gange er der gode grunde til at beplante gamle huse, der aldrig har haft beplantning, om ikke andet så for at vække den »kolde pragt« i visse perfekt renoverede fredede facader til live igen. I sådanne tilfælde kan myndighederne dog sætte en stopper for det. For da der er tale om et fredet bygning, må udsigten til den ikke spærres...
Nogle bygherrer undgår denne konflikt og griber forebyggende til "guerilla"-begrønning med planter, der angiveligt har sået sig selv, til krukkeplanter (uden hul i fortovet) samt til enkle klatretråde, der om nødvendigt let kan fjernes osv.
Det kan jo være en yndefuld delvis beplantning med klematis eller enårige planter. Og når en spinkel plante så kravler op ad en fredet bygning, retter sig pænt op, rækker sin lille hånd frem og beder om et tyndt klatre reb, der næsten er usynligt, vil næppe nogen nægte den det, ikke engang den mest hårdhjertede fredningsmyndighed...
Ja, de findes, og de er grimme, og derfor beskrives bygningsskader forårsaget af planter udførligt på FassadenGrün. Og det hører til enhver beplantningsentreprenørs værktøjskasse at forebygge eller helt undgå sådanne skader gennem korrekt plantevalg, tilpassede klatresystemer og om nødvendigt også regelmæssig pleje, især beskæring. Forebyggelse af bygningsskader vedrører således alle huse og er ikke et problem, der udelukkende vedrører bevaringsmyndighederne, som må bekymre sig om gamle, fredede huse.
I givet fald kan nutidens fredningsmyndigheder læse hos kolleger fra omkring 1900, at beplantning udtørrer husene og – ved intakte facader – ikke skader dem. Den bayerske "generalkonservator" Dr. Georg Hager har omkring 1913 i et foredrag illustreret dette ved hjælp af mange eksempler, som han selv har analyseret (se "Blumengärten" af K. Trenkle, Eugen-Ulmer-Verlag Stuttgart, ca. 1913).
Kan en bygning fredes allerede kort efter færdiggørelsen? Det ville være nødvendigt, hvis der er opstået noget særligt, der bidrager til »et steds identitet« og snart bliver en del af den »kulturelle arv«. I den forstand kunne den vægbundne beplantning, se fotos, have været bevaret. Den stammer fra den franske kunstner Patrick Blanc og blev i 2008 placeret ved det berlinske stormagasin "Galeries Lafayette" som erstatning for en defekt storskærm.
Fassadengrün er en kommerciel leverandør af reb-systemer af rustfrit stålwire i Tyskland, Europa og oversøiske lande. Information om: Hvilke planter er egnede, er der brug for klatrehjælp, skal de være af træ eller metal? Her hos FassadenGrün finder du alle oplysninger fra én og samme kilde.
© 2000–2026 Fassadengruen.de
