Planter som klimareddere? Ja, for grønne tag- og facadebeklædninger hjælper vores klima, både i det store og det små. Endnu mere effektive er naturligvis gadetræer eller – i en tilpasset form – træer, der er plantet lige foran facaderne.
Grønne bygninger – det vil sige grønne tage og grønne facader. For at være retfærdig må man nok sige, at førstnævnte har en betydeligt større indflydelse på det urbane mikroklima, især hvad angår opsamling og fordampning af regnvand, hvilket medfører en afkølende effekt. Fasadebegrønning kan have en vis effekt, når flere faktorer spiller sammen, men ikke alene, da de begrønnede arealer som regel er for små til det.
Det binder CO2 og fint støv, øger luftfugtigheden og bidrager til at sænke temperaturen i varme somre. Mindre varm luft betyder mindre luftbevægelse, mindre støv og snavs, kort sagt: bedre livskvalitet! Klatreplanter er derfor især vigtige for mikroklimaet, især ved fuld beplantning.
Klatreplanter binder CO2 og danner kulhydrater, dvs. sukker eller bladfibre og træmasse. Dette aspekt er interessant, men i sidste ende er det små mængder, der bliver synlige med efterårsbladene, tykkelsen på stammerne og eventuelt frugterne. I kilogram måles kun tørmasse, og det svarer til 1-2 bil tankfulde pr. husmur og år, som er blevet "fanget" fra luften, desværre ikke mere...
En kemisk bivirkning af nedbrydningen af CO2 og bindingen af kulstof (C) er frigivelsen af ilt (O2), som spredes til den omgivende luft gennem spalteåbningerne på undersiden af bladene.
Når sollyset rammer de mørke, grønne blade, omdannes det delvist til varme, ligesom i en solfanger til varmtvandsproduktion. De kemiske processer til binding af CO2 kræver imidlertid konstant lave temperaturer, hvorfor varmen skal afledes. Dette sker gennem permanent fordampning af vand fra bladene til den omgivende luft. Det fordampede vand øger luftfugtigheden, og det vand, der suges op gennem rødderne, bidrager igen til tørring af bygningen.
Blade fra grønne bygninger absorberer også støv, især det giftige fine støv. Når de først er "fanget", er disse ekstremt små nanopartikler næppe farlige længere og bliver derefter skyllet væk med den næste regn eller komposteret sammen med bladene, når de falder om efteråret.
Grønne facader "opsuger" uønsket varme om sommeren og sørger for afkøling af luften og facaderne. Hvordan sker det? Dels er det den beskrevne vandfordampning, der forbruger (varme)energi, dels er det de kemiske processer omkring kulstoffet. Den spildvarme, der opstår ved forbrændingen af kulstof til kuldioxid, bliver så at sige brugt igen, opfanget og forbrugt, når kulstoffet igen bindes i plantemasse.... På den måde afkøles den omgivende luft og "falder" nedad, ligesom i en skov kan det endda føre til en mærkbar afkøling. Men endnu vigtigere er det, at dannelsen af stærkt opvarmet luft bremses, og lufthastighederne i jordhøjde reduceres. Der hvirvles mindre støv op, og dannelsen af smog begrænses. Emnet "grønne bygninger og støvreduktion" er nu endda genstand for videnskabelige undersøgelser!
Nogle byer kræver, at der ved ombygning og udvidelse i tæt bebyggede områder skal anlægges grønne områder efter kvadratmeter-nøgler, hvor målet er at bevare eller forbedre mikroklimaet. Alt for ofte opfattes kravet som besværligt og opfyldes derfor kun halvhjertet. Her er en anekdote: En kollega fra grønne områder-branchen fortalte, at et stort og oprindeligt kun bestilt, altså endnu ikke gennemført, vertikalt grønne område pludselig blev annulleret af ordregiveren dagen efter, at det kommunale byggestyrelse havde godkendt hele den nye bygning, fordi embedsmændene havde "glemt" at se på det aftalte grønne område-system, men havde bekræftet den officielle godkendelse med deres underskrift, og beplantningen nu – til stor glæde for bygherrens pengepung – var "overflødig"....
Hvor kan grønne bygninger have en særlig stor indvirkning på (mikro)klimaet? Især hvor der ikke er plads til gadetræer, dvs. i smalle gader, baggårde, forseglede områder osv. Her kan du se nogle eksempler!