Det er især virksomheder inden for den grønne branche og virksomheder, der ønsker at fremhæve deres tilknytning til denne branche eller undertiden også at demonstrere eksklusiv luksus, der vælger dette beplantningskoncept. En pioner på dette område er franskmanden Patrick Blanc med sine »vertikale haver«. Her vokser beplantningen ikke opad fra jorden eller fra krukker, men er anbragt på facaden i form af beplantede moduler eller tekstilbaner. Det er fuldt ud til stede straks eller få uger efter installationen. Og: Sådanne beplantninger ser også forbløffende godt ud om vinteren, de er altså stort set »vintergrønne«.
Sådanne facadegårde er som regel meget dyre. I det lavere prissegment ligger priserne fra 300 euro pr. beplantet kvadratmeter (pr. 2020), i det mellemste segment ca. 700 euro, og der er ingen øvre grænse. ”Bundesverband GebäudeGrün” angiver 450 euro pr. kvadratmeter som en nedre vejledende værdi for 2026, se her: https://www.gebaeudegruen.info/faq-fassadenbegruenung. For fire forskellige forsøgsarealer på hver seks kvadratmeter modtog »Bayrische Landesanstalt für Weinbau und Gartenbau« i 2013 bruttopriser fra systemudbyderne på mellem 915 og 1.278 euro pr. kvadratmeter (Jürgen Eppel, »Vertikales Grün – Zukunft oder Luftnummer?«, 2016). Den – som man må indrømme – meget eksklusive beplantning på adressen O6, 7 i 68161 Mannheim kostede allerede i 2014 2.060 euro pr. kvadratmeter, mens vedligeholdelsen dog kun kostede 26 euro pr. kvadratmeter om året (Kilde: www.einfach-gruen.jetzt/eingereicht-und-nominiert/o7 – 20.08.2026). Den højeste hidtil offentliggjorte værdi er 2.750 euro/m² for beplantningen ved Kottbusser Tor i Berlin, se her: https://www.berlin.de/ba-friedrichshain-kreuzberg/aktuelles/pressemitteilungen/2025/pressemitteilung.1623764.php
Samtidig kræver disse beplantninger meget vedligeholdelse. Ifølge Jürgen Eppel (se ovenfor) lå vedligeholdelsesomkostningerne i Bayern i løbet af den toårige forsøgsperiode på ca. 20 til 150 euro pr. år og kvadratmeter. Her er der mulighed for besparelser, men kun op til en vis grænse – se nedenfor – ellers risikerer man, at beplantningen forfalder og går til grunde! Det er især billigt at vedligeholde beplantninger i de nederste etager, altså i stueetagen.
Til sådanne beplantningskoncepter kombineres to modeller. Den ene er nogle planters evne til at vokse på klipper, stenplader osv. med kun lidt muldjord. Herfra opstod ideen om at overføre dette til mure og husfacader. Den anden idé var at hænge blomsterkrukker tæt ved siden af og over hinanden, som man ofte ser i gaderne i Sydeuropa, og dermed skabe ikke kun punktuelle, men også fladede effekter. Sådan opstod modulære grønne systemer.
Planterne vokser frit i rummet fra specielle potter, planteposer, substratplader eller tekstilbaner, og vandingsanlæg samt pumpe- og måleteknik er som regel også integreret. Ofte er der også integreret en automatisk tilførsel af gødning. Støttepæle er som regel ikke nødvendige i sådanne projekter.
Prisbillige beplantningssystemer er for eksempel "hæk pr. løbende meter", som også egner sig til facadebevoksning, eller hængende systemer med krukker og planteposer, som vandes manuelt og tages ned om vinteren. En anden variant er brugen af selvklatrende planter i vægfelter afgrænset af fremspring eller tilbagespring, hvilket skaber en defineret bevoksning. Her er vedligeholdelsesomkostningerne også lave.
Byggeprojektet, der består af to boligblokke på henholdsvis 60 og 45 meter og en stor "byvilla", blev færdiggjort i 2022. Bygherren er "QUARTERBACK Immobilien AG", mens designet er udarbejdet af "Worschech Architekten" i Erfurt. Forbillede for designkonceptet var "Bosco Verticale" (den vertikale skov) i Milano.
Der var altså fra starten planlagt vertikale grønne områder på hele 2.000 m². Det gør WIR-kvarteret til et af de største projekter med "levende vægge" i Tyskland! Bygningskomplekset indeholder lejligheder i alle størrelser og udformninger, en daginstitution og flere erhvervsenheder i stueetagen. Alle i bygningen skal have forbindelse til et stykke grønt, derfor den småskala struktur af de grønne områder. Der blev anvendt det hollandske system "SemperGreenwall Outdoor", hvor planterne sidder i tekstilkasser og vandes bagfra.
Sådanne grønne facader er relativt dyre, som omkostningssammenligningen viser. Det gælder både investeringen og den løbende vedligeholdelse og fører undertiden til nedtagning af kunstværkerne, som det var tilfældet med to "Living walls" af Patrick Blanc i Berlin og Wien, hvor et luksusvarehus i begge tilfælde blev lukket, og den tilhørende beplantning derefter også blev nedlagt.
En "Living wall" eller en "Vertical garden" fremstår efter installationen som regel meget hurtigt i den ønskede kvalitet og dækningsgrad, det vil sige, at "begrønningsmålet" er nået allerede efter kort tid. Derefter handler det om at bevare denne tilstand bedst muligt gennem pleje og vedligeholdelse (vandingsanlæg). Det medfører de nævnte høje omkostninger.