Clematis-avl i Sachsen

Hr. Sachs, i DDR-tiden dyrkede De roser og ferskner i Deres planteskole, og i 1993 skiftede De til klatreplanter. Hvor sælges Deres planter?

Hr. Sachs: Vi er til stede i gartnerier og på plantemarkeder, men leverer også til grossister og havecentre. Vores hjemmeside informerer om datoer og onlineforsendelse.

I årevis har De også arbejdet med nye clematis-hybrider. Der findes dog allerede tusindvis af dem – hvad motiverer Dem til at avle endnu flere?

Hr. Sachs: Jeg er medlem af "Internationale Clematis-Gesellschaft" og har rejst rundt i halve verden, kigget mig omkring og set clematis overalt. Det er naturligvis et spændende emne, og man tænker: I denne eller den retning kunne man da godt avle noget! Og så prøver man, og så er ambitionen der. Gennembruddet kom ved Bundesgartenschau 2005 i München, hvor vores nye sorter fik en af de eftertragtede medaljer, og lige så pludseligt kom efterspørgslen. Vi skulle levere tusinder af eksemplarer og kunne næsten ikke følge med!

Hvordan foregår det egentlig at "avle en clematis"? Kan man formulere avlsmål, som man forfølger?

Hr. Sachs: Udgangspunktet er altid en allerede eksisterende, bestemt sort, som man ønsker at avle på, og som man fjerner sin egen pollen fra, så den bliver en "moderplante". Med en pensel påføres derefter pollen fra en fremmed clematis, der skal krydses ("fadersort").

Fru Tolksdorf: ... eller man går mindre målrettet til værks og lader naturen gøre det ved at placere moderplanten uden pollen i nærheden af andre clematis, og så kommer der pollen fra en eller anden af dem, via vinden eller en bi...

Hr. Sachs: ... Ja, det sker også i det virkelige liv, at faderskabet nogle gange ikke er så klart!

Fru Tolksdorf: Og så danner moderplanten frø, som sås, og mange spirer. Efter 2 år sorteres de små frøplanter, som viser forskellige vækstmønstre. De svage sorteres fra og ender på komposten, mens alle de stærke vokser videre. Nogle viser sig at være modtagelige for sygdomme, og de sorteres også fra. Et år senere danner de tilbageværende planter blomster for første gang, og så kommer den tredje udvælgelse, forbundet med spørgsmålet: Hvad ser interessant og nyt ud? Er der måske noget, der aldrig før har været set hos clematis-hybrider? Den ultimative gule clematis, som alle avlere længes efter? Så kun de særlige planter bliver passet videre, alle andre komposteres, også dem, der f.eks. kun har 4 i stedet for 6 eller 8 kronblade og dermed ikke har et fuldt, rundt udseende....

Herr Sachs: Vi har engang beholdt en plante, kun fordi min barnebarn ønskede det, og den har endda fået et navn. Ja, og nogle gange er der også bare ubrugelige planter, så alt ender på komposten, og arbejdet har været forgæves... Til sidst observeres de udvalgte clematis i årevis: Forbliver blomsterfarven konstant, eller ændrer den sig? Det ville være et udelukkelseskriterium. Får planterne meldug? Det er også vigtigt for os, at de nye sorter er egnede til dyrkning i krukker, at blomsterne dannes i stanghøjde og ikke et eller andet sted på lange skud langt over espalieren. Og først efter 10 år, når blomsterrigdom og blomstringsvarighed er testet, bør avleren gå offentlig med en ny sort og registrere den i England.

Det lyder som meget arbejde og få fridage. Kan De bekræfte det?

Hr. Sachs: Det er rigtigt, vi har faktisk aldrig meget tid i gartneriet. Derfor foregår avlsarbejdet hos os ved siden af. Men det er altid spændende, når der opstår smukke, nye sorter.

Her i Sachsen er klimaet barskt. Hvordan påvirker det clematis?

Fru Tolksdorf: Clematis trives naturligvis bedre i det milde kystklima, altså ved den tyske Østersø eller i Estland, end her. Men Sachsen har også fordele for avlen: Planter, der klarer sig gennem den lokale udvælgelse, har lært vinteren at kende. De er robuste og hårdføre!

Hvem dyrker udover Dem også nye clematis i Tyskland?

Hr. Sachs: Her er vi med firmaet Westphal ret alene på marken. I England, Estland og Holland sker der betydeligt mere.

Det er kendt, at roser og vinranker ofte sælges under fantasifulde navne i havecentre. De hedder så "Paradiesrose", "Gelbe Tafeltraube" eller lignende for at skjule deres oprindelse. Er det også muligt med dine clematis? Kan det være, at en kunde køber en Sachs-clematis uden at kende den rigtige sortsnavn?

Hr. Sachs: Ja, det er muligt, hvis den ikke er købt hos os. Derfor er vi så meget desto mere glade, når forhandlere også angiver de sorter, vi har avlet, med avlsnavn og oprindelse!

De formerer ikke kun egne avlinger, men også mange kendte clematis og slyngplanter. Hvordan forholder det sig med plantejorden, når tørv er så sjælden og udvindingen er økologisk problematisk?

Hr. Sachs: Det berører os næppe, for vi producerer vores egen jord – af kompost og med så lidt tørv som muligt! Plantejorden dampes her på gården, dvs. opvarmes for at dræbe ukrudtsfrøene. Det er et kredsløb.

Hvordan vælger jeres kunder clematis?

Fru Tolksdorf: Det er helt forskelligt. Mange søger rådgivning, nogle ser en bestemt blomst og vil have netop den plante. Andre søger den ultimative "alt-i-én-løsning": Stor, flerfarvet, fyldig, langblomstrende, super sund og stedsegrøn – det er selvfølgelig en illusion. Nogle ønsker ikke at beskæftige sig med beskæringsgrupperne, så anbefaler vi vores plejevenlige staude-clematis.

Er der en ny trend på vej?

Hr. Sachs: Ja, ud over clematis-hybriderne kommer småblomstrede sorter i stigende grad i fokus. Det gælder også for solrige, varme facader, hvor de storblomstrede hybrider næppe har en chance. Staude-clematis er igen optimale som ledsagere til klatreroser, der bliver bare nedenunder!

Hr. Sachs, et blik ind i fremtiden: De er 77 år gammel – hvordan ser fremtiden ud for virksomheden?

Hr. Sachs: Markedsforholdene for små gartnerier er vanskelige og bliver ikke bedre. Men vi forbliver en familievirksomhed – overdragelsen er gennemført, og jeg er nu i "urolig pension"!

FassadenGrün ønsker alt godt og takker for samtalen!