Særligt tilfælde 01 ved montering af mellemstore "Classic"-sæt

Symbolerne i grafikken markerer vægbeslagene og dermed borepunkterne. Små grå cirkler (grafik) viser krydsbeslag, grå ellipser markerer ringbolte og viser deres retning i forhold til den senere kraftfordeling. Bor alle punkter, og rengør derefter meden børste og en blæser. Eventuelle kauscher, der er inkluderet i byggesættet, sættes i ringboltene, hvor der senere skal være rebøjer med rebklemmer, og presses sammen med en tang (foto).

De små røde streger viser, hvordan krydsbeslagets riller skal justeres. Nogle gange skal rillerne være diagonale, dvs. i en vinkel på 45 grader. Monter nu alle beslagene, og følg produktbladet for det pågældende vægbeslag (standard for byggesæt er normalt WH 10151 eller WH 10150). Normalt smøres beslagene lidt på skaftet, fastgøres med en skruenøgle på flangemøtrikken og skrues derefter fast. I undtagelsestilfælde, som f.eks. ved WM 10081, stikkes en skruetrækkerblad gennem rillerne, og beslaget skrues fast på denne måde. Skruer med indvendigt gevind på rebholderne fjernes ved montering.

På tegningerne af de respektive grundformer vises en montage med minimalt spild, som oftest klarer sig uden rebspændere. Ved nogle grundformer fastgøres rammerabet ikke med løkker og rebklemmer, men direkte i rebholderne. Til dette formål trækkes rebet som vist gennem flere ringbolte og lægges løst i rebholderen med ca. 10 cm overskud. Skruen med indvendigt gevind indsættes, strammes moderat og strammes yderligere i et andet trin ved at holde den fast med en skruenøgle (foto).

I mange grundformer fastgøres det ydre "rammetov" med to løkker. Til dette formål trækkes tovet først gennem flere eller endda alle ringbolte i den angivne rækkefølge. Tovet lægges endnu ikke i tovholderne. En dobbelt knæk i wirerådet (foto) med 15 cm overskud letter dannelsen af den følgende, første løkke.

Efter indtrækningen dannes den første rebsløjfe på en bestemt ringbolt (figur). Rebet vikles omkring den sammenpressede kausche og fastgøres umiddelbart bagved med en rebklemme. Rebets overskud bag klemmen skal være ca. 10 cm.

Derefter føres rebet også gennem rebholderens riller (se illustration), uden at det strammes og uden at der anvendes eller strammes skruer.

De næste trin udføres på den ringbolt, som rebet først blev trukket igennem. Her fastgøres den anden ende af rebet bag holderen ved hjælp af en monteringsskruestik og strammes med håndkraft (ca. 5 - 10 kg). Her er det nyttigt at have en anden monteringsskruestik til at fastgøre begge tråde lige bag ringskruen (foto), så rebklemmen (grafik) kan sættes på plads i ro og mag. Derefter løsnes skruestikkerne, og rebet afkortes – med ca. 10 cm overskud – bag klemmen med en rebskærer.

Når et reb strammes i en rebholder (figur), fastspændes den anden monteringsskruestik direkte bag rebholderen (foto) på rebet for midlertidigt at fastgøre det strammede reb. Denne funktion kan også udføres af enklemring eller en krydsklemme, som ofte alligevel er en del af rebsystemet. Efter at skruen i rebholderen er strammet, fjernes fastgørelsen.

Når et reb – her rammerenet – løber gennem en eller flere rebholdere, lægges det først kun ind, og skruerne skrues ikke fast endnu, eller hvis de gør, er det kun for at fastgøre rebet midlertidigt. Den endelige tilspænding af disse skruer uden hoved sker til sidst, eller når der lidt senere fastgøres et andet reb i den pågældende holder (foto), og holderen er markeret med fed rød på den tilhørende grafik.

Hvis der er vist yderligere rebsektioner på tegningerne, lægges de efter ovenstående princip. På steder, hvor wirbelreb krydser hinanden (tegning), placeres der frit svævende krydsklemmer, hvis dette er angivet på tegningerne. Til sidst får alle udstående rebender pressede endehylster (foto). Hvis rebene som angivet rager ca. 10 cm ud, kan de om nødvendigt fastgøres igen og strammes op i de kommende år.