Væksttype "bladstilkranker"

Da "bladstilkede klatreplanter" med få undtagelser (Clematis vitalba og Cl. montana) ikke danner et kraftigt stammeværk, har de brug for tynde, spinkle klatrehjælpemidler med ret små maskevidder. Klatre reb er optimale, men også tynde stænger som ved bambus espalier. Ved tykkere stænger som ved træ espalier skal der bruges bindemateriale. Små gitterstrukturer som klatrenet eller trådnet er velegnede, men har den ulempe, at mange forvedede ranker hvert år bliver siddende på klatrehjælpen og eventuelt skal fjernes med besvær.

Gitterstrukturer med maskestørrelser på ca. 25 - 30 cm, som f.eks. reb-systemerne 5040 eller 5050, er særligt velegnede. De lodrette reb må dominere, hvilket betyder, at maskerne danner "stående" rektangler og ikke firkanter. I de fleste tilfælde er mellemstore eller enkle og lette byggesæt tilstrækkelige.

Kun "betinget egnede" er arrangementer, der kun består af en streng og ikke giver tilstrækkelig "greb", samt arrangementer, der øverst, hvor blomsterpragt skal udfolde sig, kun har en vandret streng. Også kun "betinget egnede" er reb-systemer, hvor de vandrette reb dominerer for meget. For store maskestørrelser hører også til denne gruppe, da der her ikke opnås fuldstændig dækning af arealet. Hvis der imidlertid tolereres eller endda ønskes en anden vækstform end den sædvanlige, f.eks. en overhængende vækst, kan alle disse reb-systemer faktisk være meget velegnede.

Systemer med for lille "maskevidde" eller med for tæt rebplacering er heller ikke optimale, da de er for dyre og uden nævneværdig merværdi for planten. Desuden kan vedligeholdelsesomkostningerne (fjernelse af ranker) være for høje.

Rebsystemer, der ikke passer til den forventede væksthøjde for den pågældende art, er slet ikke egnede.