Altaner bliver oftest beplantet med blomsterkasser. Men klatreplanter er også almindelige, f.eks. til afskærmning. For at opnå en særlig frodig beplantning er det bedst at plante i jorden og derefter føre stammen opad. Altanbeplantningen kan så også omfatte flere etager!
Klassiske blomsterkasser er den mest almindelige form for beplantning på altaner. Beplantningen kan være meget forskellig, se link, og for det udvendige udtryk er f.eks. også hængende planter vigtige. De kombineres ofte i kasser med opretstående blomster og græs. Der er også tre varianter, når det gælder montering: Blomsterkasserne kan fastgøres indvendigt, direkte på altanens brystning eller udvendigt foran brystningen.
I det første tilfælde forbedres især atmosfæren inde på altanen, men det tager også meget plads på de alt for små altaner.
I det andet tilfælde – fastgørelse direkte på gelænderet – findes der mange pottevarianter i handelen, som kan sættes på. Dog er brugen af altanens gelænder så kun mulig i begrænset omfang, f.eks. når man læner sig ud og kigger ned fra altanen.
I det tredje tilfælde er bevægelsesfriheden slet ikke begrænset, men blomsterkassernes effekt kommer primært den ydre verden til gode. Facadens udseende forbedres drastisk, men ofte er det nødvendigt med specielle ophæng, ekstra konsoller og faldsikring til kasserne. Ved nybyggeri er det bedst at planlægge dette på et tidligt tidspunkt.
Sikkerhed er afgørende, når højden øges! Ved meget busket eller lang bevoksning kan selv tunge blomsterkrukker blive revet ned som følge af storm. Allerede i 1930'erne sang "Comedian Harmonists" om den "lille grønne kaktus", der faldt ned fra altanen...
Klatreplanter på altanen kan også dyrkes i krukker. Især velegnede er flerårige altanplanter som f.eks. Mandevilla, da de kun kræver små potter. Du finder mere information under Krukkeplanter.
Ofte kan eksisterende gelændere, støtter og lignende bruges direkte som klatrehjælp. Som supplement lægges trådruller lodret eller vandret, her er det oftest nok med enkle og mellemstore sæt, til krukkeplanter også lette. Ofte kombineres rustfrit stålstænger med rebene. Nogle gange er det nødvendigt at fastgøre dem uden berøring til de galvaniserede gelænderstænger eller lignende, fordi der ikke må "bores". I så fald fastgøres rebene til metalstolperne ved hjælp af bandager (foto nedenfor). De enkleste bambusespalier kan igen stikkes direkte ned i krukker.
Med bambusklemmer kan man lave altanespalier.
Det tager selvfølgelig længere tid, når "altanplanter" plantes ned i jorden og først derefter vokser op til altanen. Men det er umagen værd, for en altanplante, der er rodfæstet i jorden, er som regel overlegen i forhold til enhver krukkeplante, hvad angår vækstkraft og bladmasse. På denne måde kan man f.eks. beplante hele altanens gelænder eller endda skabe en tæt, frodig afskærmning – så bliver altanen til en grøn havepavillon.
Ved særligt kraftigt voksende klatreplanter kan et enkelt eksemplar ofte grønne flere etager, og lejere eller ejere kan derefter individuelt beskære og forme grønne områder på deres etage. Når de først er etableret, er sådanne grønne områder stabile i mange år eller årtier og danner hvert år den ønskede, frodige bladmasse. Det er dog vigtigt, at man ikke vælger planter, der bliver bare i den nederste del (f.eks. kaprifolier - Lonicera), hvis jorden er ret tør og der er vandmangel, da de nederste altaner ellers ikke får noget ud af beplantningen. Ved meget kraftigt voksende planter som blåregn kan det være nødvendigt at beskære flere gange om sommeren.
Og bare rolig: Lodrette klatrehjælpemidler kan også fastgøres til det firkantede rør i en altankonstruktion!