Der findes flere muligheder for eftermontering af klatrehjælpemidler på varmeisolering, hvoraf den ene er kombinationsvarianten med støtteelementer OG støttekegle. Denne side viser monteringen og supplerer dermed produktbladet for WM 12XX9. Monteringen kan også udføres af gør-det-selv-folk, men der kræves nogle specialværktøjer, f.eks. encylindersav d = 60 mm eller et lignende værktøj med centrerbor, desuden en murbor 16 mm og forlængere til blanderen. Det anbefales at arbejde parallelt på flere borhuller. Ved mange holdere letter en motordrevet udtrykspistol arbejdet (findes ikke i FassadenGrün-sortimentet).
Begyndere og gør-det-selv-folk bedes læse informationsbladet om borearbejde. Markér borepunktet, sæt cylindersaven på det markerede sted og bor. Inden selve borekronen griber fat, skal du kontrollere, at boremaskinen er korrekt justeret på alle sider for at undgå skrå boringer.
Bor først kun så langt, indtil borekronen er fyldt med isoleringsmateriale. Træk borekronen tilbage, rengør den, skær eventuelt isoleringsmaterialet i borehullet af, bryd det ud eller lignende, sæt borekronen på igen og bor dybere, indtil en komplet 60 mm cylinder isoleringsmateriale er fjernet, og centreringsboret har boret sig igennem underlaget. Rengør borehullet, f.eks. med en støvsuger.
Inden den indre boring udvides, kontrolleres dens udretning igen. Til dette formål holdes M12-gevindstangen eller en anden stang fast på stedet, og udvendigt kontrolleres det ved hjælp af en vinkel, om boringen er lodret på alle sider. Om nødvendigt korrigeres og efterbores. Den påskruede hårdtræcylinder fra WM 12XX9 kan bruges som centreringshjælp.
I de fleste tilfælde er det nødvendigt at bruge en ekstra lang hammerbor, op til 16 cm isoleringsstyrke, eventuelt en slagbor. Borediameteren er normalt 16 mm, især ved brug af sigtehylstre SD 16130 (ved hulmurværk). En ringafstand på 2 mm er også bedre end kun 1 mm, fordi den dårligt varmeledende lag af mørtel reducerer den opståede kuldebro. Boredybde ved brug af sigthylster: ca. 14 cm. Boredybde uden sigthylster: forankringsdybde (ca. 9 - 12 cm) plus 1 cm.
Den hule kegle fremstilles således, at keglen får en vinkel på ca. 40-45 grader, dvs. lidt slankere end vist på tegningerne. Afhængigt af isoleringsmaterialet fremstilles den hule form ved boring/fræsning med en stenboremaskine, ved skæring med en kniv eller blot ved at skubbe isoleringsmaterialet til side. Vigtigt: Foran skal der bevares et cylindrisk område på ca. 6-7 cm i længden og 6 cm i diameter (markér eventuelt indvendigt med en ringformet markørpen), først bagved udvides det. Den ydre borekant skal forblive ubeskadiget. En eventuel spalte mellem bærende væg og isoleringsplade fyldes med isoleringsrester.
Den hule form og det bageste borehul skal børstes, blæses og støvsuges, helst flere gange. Også bagvæggen skal renses for isoleringsrester, så kompositmørtlen får den bedst mulige kontaktflade. Hvis der er hul murværk bagved, skal der først sættes en sigtehylster på. Ved massivt murværk kan dette trin springes over.
I den hule kegle fremstilles en trådarmatur af 1,2 mm rustfrit ståltråd, trådlængde ca. 1 - 5 m afhængigt af keglens størrelse. Tråden bøjes og krølles uregelmæssigt, når den føres ind. Der skal dannes en løs, ikke for tæt trådarmatur, så de videre trin ikke unødigt vanskeliggøres. Vigtigt: Bøj den forreste og også den bageste, sidste ende af tråden i form af en øje for at forhindre skader på grund af udspringende tråd.
Ved limning af gevindstængerne skal man følge byggevejledningen for kompositmørtel (indledende nulstreng, temperaturer, åbningstider, hærdningstider). Sæt om nødvendigt en forlænger på blandingsrøret. Vigtigt: Sæt den bagest i borehullet og træk blandingsrøret langsomt ud. Kun det bageste borehul eller sigthylsen fyldes med mørtel, men rigeligt, så mørteloverskuddet også kan løbe ud i den hule kegle.
Gevindstangen skubbes forsigtigt gennem armeringen og derefter ind i det med mørtel fyldte hul eller sigtehylsteret. Mørtel, der trænger ud, klæber allerede fra starten trådarmeringen fast til væggen. Indstikningsdybden skal dimensioneres således, at der opnås den planlagte vægafstand på 6-7 cm uden for isoleringen. For at sikre mod nedsynkning fastgøres det forreste stykke hårdttræ som en låseanordning.
Start ved den bageste, dybeste del af keglen, og fyld den nu med kompositmørtel. Ved mange holdere er det bedre at bruge en motoriseret sprøjtepistol! Brug om nødvendigt det 2. forlængerrør. Ca. 3/4 af den første patron skal fordeles jævnt og tæt som i en balje. Den sidste fjerdedel af patronen placeres anderledes – se næste grafik.
Den sidste fjerdedel af den første patron presses ud i den nedre, men forreste del af den hule kegle, således at der dannes en slags "dæmning" af kompositmørtel, som derefter opbygges lag for lag, så den bliver højere og højere. Den forreste, cylindriske del af boringen, hvor det hårde træstøtteelement senere placeres, fyldes dog ikke.
Også med den 2., eventuelt endda 3., 4. og 5. patron fortsættes påfyldningen af den hule kegle først i det bageste, nedre område, indtil ca. 3/4 af patronen er brugt op. Der kan arbejdes "vådt i vådt", mørtlen fra den forrige patron behøver ikke at være størknet.
Når en patron langsomt bliver tom, men der stadig er et stort hulrum i den hule kegle, bruges den sidste fjerdedel af patronen til at fortsætte modelleringen af "dæmningen" i overgangsområdet mellem cylinder og kegle. Der skal dog være en spalte på ca. 1,5 - 2 cm opad.
Når den endelige fyldning af den hule kegle begynder at tage form, presses der fortsat kraftigt materiale ind, indtil det begynder at trænge ud foran og lukke spalten. Nu trækkes blandingsrøret langsomt tilbage, men der presses fortsat, så der foran i området med mørteldæmningen samles en større mængde frisk kompositmørtel, hvori hårdtræskroppen derefter kan limes fast.
Patronen trækkes nu tilbage, og tapen på gevindstangen fjernes i det mindste foran. Derefter skubbes hårdttræskroppen på og presses roterende ned i mørtelmassen, indtil denne begynder at trænge ud på siderne af trækroppen. Derefter skrues M 12-møtrikken på for at fastgøre denne tilstand, indtil den er hærdet. Trækroppen skal slutte omtrent i flugt med væggen eller også tydeligt dybere i væggen.
Når belastbarheden er nået i henhold til den angivne hærdningstid på mørtelpatronen, fjernes den sekskantede møtrik først igen. Der sættes nu så mange plastskiver d= 50 mm h=1,5 mm på, indtil den såkaldte "afstandsblok" (af hårdttræ og plastskiver) rager 2 - 3 mm ud af ydervæggen. Nogle gange er der kun brug for 0 - 2 skiver, andre gange 10 - 15 stykker.
Nu skubbes dækskiven (med tætningsring) og fjedringen på, hvorefter den fulde møtrik M 12 strammes, indtil holderen sidder fast. Først da får elementet sin bæreevne. Den oprindeligt 5 mm tykke pakning er nu komprimeret uden at WDVS er blevet deformeret. Hvis "afstandsblokken" rager mindre end 2 mm ud, kan der opstå en konkav deformation af rustfri stål-dækskiven, når møtrikken strammes.
Nu monteres fladmøtrik og krydshoved. For at fastgøre krydshovedet med fladmøtrikken skrues dens indvendige skrue ud, og et fladt værktøj til modholdning stikkes ind gennem en af rillerne. Den videre montering med stålwire osv. foregår derefter som beskrevet for tunge byggesæt.
Fassadengrün er en kommerciel leverandør af reb-systemer af rustfrit stålwire i Tyskland, Europa og oversøiske lande. Information om: Hvilke planter er egnede, er der brug for klatrehjælp, skal de være af træ eller metal? Her hos FassadenGrün finder du alle oplysninger fra én og samme kilde.
© 2000–2026 Fassadengruen.de
