Montering af små støtteelementer

Begyndere og gør-det-selv-folk bedes læse vejledningen Borearbejde. Skær isoleringen ud med en cylindersav eller lignende, d = 60 mm, og støvsug snavs. Brug en hammerboremaskine eller en slagboremaskine med en diameter på 16 mm til det centrale indre hul. Rengør underlaget på den bærende væg for rester af isoleringsmateriale, lim osv. og udjævn det om nødvendigt, så vægholderens afstandsholder får en glat, trykfast kontaktflade. Udjævn større ujævnheder med kompositmørtel og om nødvendigt ved at indsætte og dreje en støtte, helst mens holderen limes fast.

Vægbeslaget hviler på en modulær afstandsklods, der først samles på stedet af selve afstandskroppen (hårdttræ) og et bestemt antal tilhørende afstandsskiver (plast). Dette kræver en nøjagtig tilpasning. Afhængigt af boringen er der enten slet ingen eller op til 8 eller 12 afstandsskiver nødvendige (fotos). Hvis der monteres tykke afstandsplader med en tykkelse på 10 mm, skal disse placeres umiddelbart bag hovedafstandskroppen og først derefter efterfølges af flade 1,5 mm plader, hvis det er nødvendigt.
Ved uensartet underlag bag isoleringen (renoverede gamle bygninger) skal tilpasningen eventuelt foretages for hver enkelt holder. Ved ensartet undergrund foretages tilpasningen ved en boring, og den fastlagte sammensætning af afstandsblokken overføres derefter til alle andre boringer.
Under alle omstændigheder sammensættes afstandskroppen således, at den rager ca. 2-3 mm ud over væggens yderkant. På denne måde komprimeres den oprindeligt 5 mm tykke vægpakning doseret under monteringen, uden at WDVS deformeres. Holderens gevindskrue skubbes gentagne gange forsigtigt ind i borehullet med de påsatte skiver, indtil det rigtige antal afstandsstykker er nået, og afstandsblokken er sammensat optimalt.
Hvis afstandsblokken rager mindre end 2 mm ud, kan der opstå en konkav deformation af den store rustfri stålskive, når justeringsmøtrikken strammes.
Ved efterisolering af gamle bygninger kan det forekomme, at isoleringen på grund af ujævnheder i væggen kommer længere frem end forventet, og at den leverede støtteblok ikke er lang nok. Efter aftale med "FassadenGrün" kan du i dette tilfælde købe ekstra afstandskroppe eller -skiver.

Montering af gevindskrue og afstandsblok foregår normalt med kompositmørtel og eventuelt med sigtehylstre og beskrives her i overensstemmelse hermed. Montering vises på fotos i praksis, her for en væg med mineraluldsisolering. Fotos stammer fra forskellige borehuller og skal blandt andet illustrere særlige problemstillinger. Ved styroporisolering m.m. er fremgangsmåden den samme. Vægbeslaget er helt adskilt eller blev allerede leveret sådan.
Boringsdiameteren er skaftdiameter plus 4 mm, en ringspalte på 2 mm tykkelse er bedre end en på kun 1 mm, fordi den dårligt varmeledende lag af mørtel reducerer den opståede kuldebro. Også ved brug af sigtehylstre skal der bores med Ø 16 mm. Forankringsdybden er mindst 8 cm, boredybden mindst 1 cm mere, normalt ca. 10 - 13 cm afhængigt af den ønskede afstand til væggen. Borhullerne skal børstes og blæses rene, helst flere gange. Derefter indsættes alle gevindskruer først forsigtigt i deres borhuller. Her kontrolleres det, om de kan indsættes dybt nok og justeres lodret og vandret. Er dette ikke tilfældet, skal der bores yderligere, og skruerne skal afkortes og/eller eventuelt bøjes lidt. Ved bøjede gevindstænger markeres det bedst med en fedtstift (gul på billedet) øverst, hvilket senere letter korrekt indsættelse og dermed en hurtig limning.
Ved limning skal man følge monteringsvejledningen for kompositmørtel. Borhullerne eller sigtehylsterne fyldes med tilstrækkelig til rigelig mængde mørtel, så den udtrædende kompositmørtel samtidig kan fungere som indlejringsmasse for hårdttræskroppen. Ved forhøjninger, forskydninger osv. i området omkring det indre borehul skal der påføres ekstra kompositmørtel som "limmasse", så hårdttræskroppen indlejres tilstrækkeligt og senere ligger tæt på hele overfladen. Derefter limes gevindakslerne sammen med støtteelementerne fast. Hvis der monteres flere støtteelementer (f.eks. 8 + 4 cm), skal det længste først skubbes ind. De indsatte støtteelementer presses kraftigt mod den bærende indvendige væg og letter derefter fastgørelsen af gevindstængerne. Om nødvendigt skal der anvendes yderligere hjælpemidler såsom tændstikker eller lignende. Efter at en gevindskrue er sat ind i det med kompositmørtel fyldte borehul, skal skruen have den valgte fremspring til ydervæggen (ca. 5 - 8 cm afhængigt af isoleringstykkelsen) og være lodret og vandret. Det er ikke muligt at korrigere indstikningsdybden efter mørtelens hærdning, men justeringen kan eventuelt ændres ved at bøje eller slå let på den. Den bageste støttekonstruktion limes så at sige fast på den indvendige bærende væg.
Når skaftets fulde bæreevne er nået i henhold til den angivne hærdningstid på mørtelpatronen, fortsættes monteringen.

Afstandsstykkerne monteres nu som beskrevet ovenfor under "Indstilling af afstandsstykkerne". Derefter skubbes rustfri stål-afdækningsskiven på, hvorved den pålimede tætningsring vender mod puds. Derefter følger fjedringen og de to gevindmøtrikker, nemlig den fulde møtrik som trykmøtrik og den anden (flad møtrik) som kontramøtrik til krydshoved eller øse. For at kontrere krydshovedet indsættes et fladt værktøj til modholdning gennem en af rillerne.
Til sidst strammes trykmøtrikken på alle beslagene med en skruenøgle, indtil hele beslaget sidder fast. Hovedet fastgøres om nødvendigt med en anden skruenøgle eller lignende for at forhindre, at det drejer sig igen, hvis det er monteret med løselige gevindplugger. Først ved denne kraftige fastspænding får elementet sin bæreevne. Den videre montering foregår som beskrevet for tunge byggesæt.